Frønse Cup afviklet

Frønse Cup afviklet

18. september 2014 - kl. 7:42 - af

76 skoleelever fik fredag den 12. september en super badmintonoplevelse ved Frønse Cup.

Skagen Badmintonklub havde i samarbejde med SparNord inviteret til skoleturnering i badminton for alle 4., 5. og 6. klasser på Brovandeskolen, Skagen Skole og Ålbæk Skole.

Der var rigtigt flot opbakning og i alt 76 elever deltog i stævnet. SparNord havde sponsoreret præmier til 1. og 2. pladsen og direktør Morten Koch mødte op for at overrække dem til de fortjente vindere. 1. pladsen gik til spillerne fra 6.A fra Brovandeskolen, Madicken, Magnus, Nicklas og Tobias. Inden vinderne kunne findes, var der blevet spillet 74 badmintonkampe, hvor der blev kæmpet, svedt, heppet og slået enkelte huller i luften. Der var indlagt pauser med hjemmebag og saft, samt mulighed for lidt aftensmad.

Interessen var rigtig stor for at spille med den drilske fjerbold og mange blev i hallen i flere timer efter turneringen var slut.

Skoleturneringen var startskuddet på en række arrangementer i forbindelse med Skagen Badmintonklubs 75 års jubilæum. Næste arrangement, hvor klubben holder dørene åbne for alle interesserede, er på fredag den 19. september kl. 17.00-19.30. Her kommer verdensstjernerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen og laver træning og holder foredrag.

Se mere på Skagenbadmintonklub.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frønse Cup afviklet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger