
Sensommerfest på Plejecenteret Lindevej
18. september 2014 - kl. 9:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag d. 10.09.14 havde beboerne inviteret pårørende fra nær og fjern og personalet med til Sensommerfest på Lindevej.
Det blev til alt ca 50 feststemte deltagere.
Festligheden startede kl. 11 med velkomst af Leder, Lene Broberg og repræsentanten for Jenny Fonden, Niels Åge. Jenny boede i sin tid på de Gamles Hjem på Skovvej. Ved hendes død blev Jenny fonden oprettet.
Hvert år kan man søge denne fond om et beløb til afholdelse af en god fest.
Derefter var der underholdning af vores eftertragtede musiker, Bo Young, søn af nu afdøde Jodle Birger.
Så var der helstegt pattegris m. godt tilbehør fra Elling, som alle nød med velbehag.
Bo Young sluttede af med endnu 1 times underholdning. Vores dygtige kok, Pia, havde selvfølgelig sørget for den hjemmebagte kage til kaffen.
Arrangementet var en stor succes på Lindevej. Vi håber at kunne gentage succesen til næste år.
Venlig hilsen
Hanne Møller Petersen
Sygeplejerske
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sensommerfest på Plejecenteret Lindevej' til en bekendt