Sæsonstart og krigsfotografier

Sæsonstart og krigsfotografier

20. september 2014 - kl. 8:41 - af

Skagen Lokalhistoriske Forening tager hul på efterårs- og vintersæsonen på traditionel vis ved at indkalde den store medlemsskare til  møde på Svallerbakken i Nordjyllands Kystmuseums Skagen-afdeling.

Her vil foreningens formand Søren Raaberg-Møller elegant løfte sløret for de kommende måneders aktiviteter.

Ved aftenens hyggelige kaffebord serveres der friskbagte æbleskiver samt Arrestforvarer Christensens landskendte brombærsyltetøj. Opskriften på sidstnævnte er en yderst velbevogtet hemmelighed, men alle fremmødte kan altså denne aften få en smagsprøve på arrestforvarerens lækkerier.

Det faglige indslag leveres af besættelsestidseksperten Kenneth Kristensen fra Bangsbo Fort, som vil tage os med tilbage til de fem forbandede år 1940-1945 og vise tyske soldaters krigsfotografier.

Arrangementet finder sted tirsdag den 23. september, og starter kl. 19. Man skal være medlem af Skagen Lokalhistoriske Forening for at få adgang – men man kan blive meldt ind selvsamme aften.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæsonstart og krigsfotografier' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger