Apoteket informerer om smerter

Apoteket informerer om smerter

21. september 2014 - kl. 9:58 - af

I sidste uge fortalte vi om de forskellige typer smerter man kan opleve. I denne uge handler det om, hvad der kan gøres ved dem.

Akutte muskel- og ledsmerter, f.eks. hvis man forvrider et led, skal, så snart det er muligt, behandles efter RICE metoden:

Ro og aflastning
Is på det skadede sted – læg et stykke stof mellem isen og huden.
Compression – læg elastik eller støttebind omkring det skadede sted. Tages af om natten!
Elevation – det skadede område skal, om muligt, hæves, så det er over hjertehøjde.

Ved mistanke om brækkede knogler tages kontakt med læge eller vagtlæge. Man kan lindre smerten fra et forvredet led med smertestillende creme. Det vigtigste er dog at følge RICE, og fortsætte med støttebind og at holde det skadede område over hjertehøjde.

Smerter i muskler, ryg og led er den hyppigste årsag til kroniske smerter. Selvom mange tror det modsatte, kan fysisk aktivitet faktisk lindre disse smerter.

Det er en meget normal reaktion at holde sig i ro, når man har smerter. Men medmindre smerterne skyldes en skade, nyopstået sygdom eller ændringer i sygdomsaktiviteten, er fysisk aktivitet godt for dig. I mange tilfælde kan den rigtige træning lindre dine smerter, lige så effektivt som smertestillende lægemidler! Træner du regelmæssigt, vil dine muskler styrkes og støtte svage led bedre.

Hvis dine smerter forhindrer dig i at komme i gang med træningen, er det i orden at tage smertestillende medicin. Efterhånden som du får stærkere muskler, mindskes dine smerter, og du kan skære ned på medicinforbruget.

Til akutte smerter er den bedste behandling oftest smertestillende behandling. Der findes forskellige smertestillende midler i håndkøb som har hver deres fordele og ulemper.

Paracetamol (Pamol, Panodil, Pinex) virker i løbet af en time, og har meget få og ubetydelige bivirkninger.
Ibuprofen (Ipren, Ibuprofen ”Yellow”) og Acetylsalicylsyre (Kodimagnyl, Treo), virker i løbet af en time (brusetabletter virker hurtigere). Disse lægemidler har flere bivirkninger, bl.a. virker de irriterende på maveslimhinden og kan forårsage mavesår.

Som alternativ til tabletter, findes smertestillende cremer, der smøres på huden hvor du har ondt. Cremerne virker kun lokalt, og har derfor færre bivirkninger.

Husk altid, at smerter er kroppens signal om at noget er galt – vær derfor varsom med kun at lindre de smerter du ved hvor kommer fra.

I næste uge fortæller vi om at leve med smerter. Hvad man kan gøre for at få højere livskvalitet, på trods af komplekse smerter.

God søndag

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Apoteket informerer om smerter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger