Litteraturfestival gav spændende oplevelser

Litteraturfestival gav spændende oplevelser

23. september 2014 - kl. 8:33 - af

Med økonomisk støtte fra Region Nord, Slagter Munch, Skagen Bøger & Papir samt Statens Kunstråd blev Skagen Litteraturfestival 2014 lykkeligt gennemført og gav deltagerne en lang række spændende oplevelser – alle med et litterært twist.

Blandt ugens højdepunkter var møderne med de to sprællevende forfattere Anne-Cathrine Riebnitzsky og Erling Jepsen samt den desværre afdøde lyriker Inger Christensen, hvis poesi blev fremragende formidlet på af skuespilleren Jannie Faurschou og musikeren Niels Bjerg på litteraturfestivalens sidste dag.

Der var også god stemning midt i ugen på Greens Pub & Café, hvor festivalen havde indkaldt til Quiz Night – en litterær gætteleg, som førte deltagerne vidt omkring, fra Antboy til hustru-løb.

Biografsalen på Kappelborg var næsten fyldt, da man om fredagen kunne vise den gribende filmatisering af Suzaks roman “Bogtyven”. I tilgift fik publikum 5 fine, små digterfilm produceret af GoatFat Productions i forbindelse med Aarhus Festuge.

Bag det hele spøgte som altid digteren og marinemaleren Holger Drachmann. Om ham var der causerier 2 gange samt en forrygende omgang “Vin, kvinder og sang” onsdag aften.

Skagen Litteraturfestival 2014 er slut, men vender tilbage med masser af bogstaver, film og hornmusik i uge 38 2015.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Litteraturfestival gav spændende oplevelser ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger