Fjerde TREC stævne afholdt  i Aalbæk

Fjerde TREC stævne afholdt i Aalbæk

29. september 2014 - kl. 6:19 - af

For fjerde gang afholdt Aalbæk Råbjerg Rideklub TRECstævne lørdag den 20. september. Denne nye breddeaktivitet under Dansk Rideforbund endnu ukendt for de fleste ryttere, men hver gang kommer der nye til, som bliver begejstrede deltagere, så mon ikke den efterhånden bliver et tilløbsstykke.

Vejret var med os endnu engang. Ni ekvipager gennemførte det krævende 15 km lange terrænridt i Aalbæk plantage, og de seks klarede det på kun en time og 40 minutter. Fire red 12 km og syv red 8 km. I modsætning til de foregående stævner var der ingen som for vild, men det skyldtes, at ruterne var blevet meget grundigt afmærket med rødhvide strimler foruden naturstyrelsens rideruteafmærkninger.

Over middag var der gangartsprøve og forhindringer, som var ens for alle. Den sværeste opgave viste sig at være at skifte gangart fra galop til trav og skridt indenfor en passage på tolv meter. De fleste havde for meget fart på i galoppen. Trec går ud på at demonstrere, at rytteren har styr på sin hest, og der er nu 34 øvelser at vælge imellem, hvoraf otte var valgt ud til dette stævne. Næste gang kommer der noget nyt på programmet.

Vindere af de svære klasser blev Maybritt Pedersen på Rønnehøjs Frida med 94,58 point og Kristina Sønderkjær på Mr. Chaps Highlight med 93,33 point begge fra Bjergby Rideklub. Den lette klasse blev vundet af Victoria E. Eriksen på Skouś Marcus med 88,33 point og Stephanie E. Eriksen på Beauti med 76,67 point, begge fra Bindslev Tversted Rideklub. Alle øvrige, som gennemførte hele programmet, gjorde sig fortjent til en clear-round roset.

Desuden havde foreningen TrecDanmark udsat en flot roset til en rytter som udviser bemærkelsesværdig horsemanship, og den roset valgte stævneledelsen at tildele Alice Poulsen fra Bjergby Rideklub. Alice har været trofast deltager i Trecstævnerne i Nordjylland siden opstarten for to år siden. Hendes smittende humør lyser op, og det holder, selvom hun farer vild på ruten. Dennegang mødte hun op som holdleder for fire ekvipager, som red sammen for at prøve at kvalificere sig til landsfinalen i TREC i 2015. Vi håber med dem, at deres gennemsnitlige resultat blev højt nok til at komme med, men de er oppe mod flere dygtige hold fra hele Nordjyllands distrikt, så sikkert er det ikke.

På billedet fra morgenstemningen før starten på orienteringsridtet ses Alice Poulsen i midten sammen med sin dejlige ti år gamle sydamerikanske pony El Bacan Del Consuelo. Horsemanship handler også om rytterens behandling af sin hest, og den her har bestemt ikke noget at klage over.Samarbejdet mellem rytter og hest er rigtig fint og smukt at se på. Ekvipagen har deltaget i tre af vores fire stævner og trukket flere nye ryttere til. Så det var en velfortjent roset.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fjerde TREC stævne afholdt i Aalbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER