
Foto fra sidste års arrangement.
“Den lille julemesse” er for alle
17. oktober 2014 - kl. 9:15 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag den 5. og torsdag 6. november fra kl. 18.00 inviterer 7seas, Rådhus Bageriet, Salon Fashion, Foldens Hotel, Stenbroen, Vivienne, Tonnys Blomster, Tøjeksperten og Skagen Tattoo til et hyggeligt arrangement i Restaurant Palmehaven.
De to sidstnævnte er med for første gang, mens de syv andre firmaer også var med sidste år.
“Messen var en kæmpesucces sidste år, hvor der faktisk var for mange gæster, men det har vi lært af, så der i år er arrangeret to aftener, hvor der højest bliver solgt 75 billetter til hver aften, udtaler Gitte Nordmann, der er en af arrangørerne.
Det bliver en julemesse, hvor der er rig mulighed for at smage, prøve og opleve det bedste fra ovenstående butikker, og med de to nye aktører er der noget for enhver – både mænd og kvinder.
“Vi er glade for at have fået Tøjekperten og Skagen Tattoo med på julemessen, så mændene og de unge også har noget at komme til messe efter” fortæller Gitte Nordmann, der garanterer en overdådighed af oplevelser, overraskelser og masser af præmier til gæsterne.
Hovedpræmien, en makeover, har en værdi af 10.000 kr.
Der serveres en lækker jule-tapas og kage-tapas med kaffe.
Pris pr. billet kr. 150,-, der kan købes i Foldens Café.
Bemærk: Begrænset antal billetter, der sælges efter først til mølle princippet.
1 kommentarer til ““Den lille julemesse” er for alle” under annoncerne.
















Vi glæder os til at se jer til en super hyggelig aften