Ølsmagning gennem digital pipeline fra Skagen til Hellerup

Ølsmagning gennem digital pipeline fra Skagen til Hellerup

29. oktober 2014 - kl. 11:07 - af

Når Moses ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Moses. Eller er det omvendt? It-giganten Microsoft har til en gruppe VIP-gæster bestilt ølsmagning med bryggeren fra mikrobryggeriet Skagen Bryghus. Almindelig travlhed ved kedlerne forhindrer dog bryggeren i at tage til Hellerup, hvor Microsofts danske hovedkontor ligger. Og da der ikke står uge 29 i kalenderen, er der lige så langt for københavnerne til Skagen, som bryggeren har den anden vej. Hvad gør man så?

Mandag den 3. november 2014 kl. 19 etablerer Microsoft en digital pipeline fra hovedkvarteret i Hellerup til Skagen Bryghus. En videokonference forbinder bryggeren med VIP-gæsterne, som skal smage det skawske bryg og høre  om, hvordan det er blevet til. Dialogen med bryggeren sker over videokonferencen. De eneste sanseindtryk, der kommer til at mangle, er duften og varmen fra gærings- og brygprocesserne i bryggeriets hal.  Brygger for Skagen Bryghus, Morten Pedersen, forklarer:

–        Duften og varmen må de komme herop og få i uge 29. Det væsentlige er trods alt øllet som slutprodukt og dialogen med dets ophavsmand. Vi vil gerne kunne behandle alle kunder lige og hvis kunderne er forhindrede i at besøge os, løser vi også det. Øllet har vi skånsomt transporteret til Hellerup i forvejen. Vi har ikke prøvet digital ølsmagning før, men jeg synes det er en sjov idé.

For Microsoft er den digitale pipeline mere end en sjov idé. Deres VIP-gæster er skolefolk, som er spydspidser inden for brug  af it i undervisningen. De er samlet for at videndele og drøfte, hvordan it på det pædagogiske plan kan hjælpe lærerne med at løfte de nye undervisningsopgaver i skolereformen. Salgschef for uddannelsesområdet, Julich Wiberg, siger:

–        Moderne videokonferencer har et stort pædagogisk potentiale. Ølsmagningen kunne være en undervisningssituation, hvor brygmesteren over videokonferencen var inviteret med i en fysiktime der handlede om gæringsprocesser. Her kunne han supplere læreren med sine spidskompetencer og autentiske viden på området. Det kunne såmænd også være en af elevernes slægtninge i Libanon, som i hjemkundskab viste hvordan en homus skal laves af kikærter. Som en del af skolereformen skal skolerne åbne sig mod det omgivende samfund og gøre undervisningen både praksisrettet og autentisk. Men eleverne kan ikke være ude af huset hele tiden. Der rækker vi med teknologien lærerne en hjælpende hånd.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ølsmagning gennem digital pipeline fra Skagen til Hellerup' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger