TV2/Nord fik ny bestyrelse
29. oktober 2014 - kl. 9:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
67 medlemmer af repræsentantskabet for TV2/Nord var i aftes samlet i Aabybro for at vælge ny bestyrelse for tv-stationen. Bestyrelsen, der tæller syv medlemmer, består i fremtiden af Henrik Skaarup, Cai Møller, Anni G. Walther, John Christiansen, Mogens Mathiasen og Henning Julin. De tre førstnævnte er valgt for en firårig periode, mens de tre sidstnævnte er valgt til en toårig periode i bestyrelsen.
Det syvende medlem af bestyrelsen er Benny Kristensen, valgt af medarbejderne på TV2/Nord.
Den nye bestyrelse konstituerer sig senere og tiltræder sin funktion pr. 1. januar 2015. Indtil da fungerer den siddende bestyrelse, der består af formand Henrik Skaarup, næstformand John Christiansen samt medlemmerne Naja Flyger, Henning Krabbe, Ole Carlsen, Henning Julin samt medarbejdernes repræsentant Per Harder Højbjerg.
Repræsentantskabet består af medlemmer udpeget af en række forskellige foreninger, interesseorganisationer og enkeltpersoner i Nordjylland.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'TV2/Nord fik ny bestyrelse' til en bekendt