
Læserbrev: Kystbeskyttelsesprojekt ved Gl. Skagen
4. november 2014 - kl. 11:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Så er Frederikshavn Kommune igen på banen med kystbeskyttelsesprojektet ved Gl. Skagen.
I brev af 30. oktober til de grundejere, som er beliggende inden for det oprindelige bidragsområde, fremsendes der er kort over en fornyet fordelig af, hvem der skal betale bidrag.
Der er nu kommet en ny opdeling i 3 zoner, gældende for alle grundejere beliggende inden for 500 m fra kystlinien i det berørte område.
Nogle kan trække et lettelsens suk, mens andre så må gribe dybere i tegnebogen, men det ændrer ikke ved det principielle i situationen.
Det der igen undrer mig er, at man ikke er i stand til at fortælle, hvad det koster for den enkelte lodsejer.
Nu har man fundet en ny gruppe, der skal være med til at betale gildet, og så kan man bagefter begynde at finde ud af, hvad projektet koster. Det modsatte havde været mere normalt og betryggende.
Realistisk må man se i øjenene, at Frederikshavn Kommune med loven i hånd, kan føre projektet ud i livet, og det agter de så at gøre.
Med venlig hilsen
Ole Fritz Pedersen
Skagbanke 42
12 kommentarer til “Læserbrev: Kystbeskyttelsesprojekt ved Gl. Skagen” under annoncerne.
















Kommunen har for øjeblikket mørkelagt kystbeskyttelsessagen i Gl. Skagen
Ombudsmanden har igen henvendt sig til kommunen, som siger at de ikke skal vedligeholde de gamle høfdeanlæg da dokumenterne, som viser at det er kommunen som har vedligeholdelsespligten er blevet væk.
Samtidig forsøger kystdirektoratet i samarbejde med kommunen at få vore trykudligningsmoduler rykket, så man kan komme til at bygge høfder mellem Fellen og Gl. Skagen.
Denne sag behandles ved retten i Hjørring for øjeblikket, og retten har nu besluttet at udvalgsformand Lars Møller nu skal afgive vidneforklaring i sagen d. 9 januar sammen med Kystteknisk chef Per Sørensen fra KDI.
Jeg vender tilbage når der er nyt i sagen, hvor kommunen nu har brugt 1,0 mio. kr på ekstern rådgivning.
Alle er velkommen i retten i Hjørring d. 9 januar 2015 kl. 09.00
MVH
Poul
Kommunen har fjernet bidragspligten for stort set hele Bankekvarteret, hvorved de vel venter at fjerne modstanden fra de hundreder af henvendelser og underskrifter de modtog. Der er så 7 parceller tilbage i betalingszonen. Alle os udenfor betalingszonen vil så ikke blive inviteret til orienteringsmødet. Jeg synes fortsat ikke, at det er retfærdigt, at kommunen er gået ind i et projekt på denne måde. Hvis kommunen fastholder, at kystsikring og vedligehold skal dækkes af beboere i et afgrænset område på 500 m. placering fra kysten må det gælde alle kystsikringer i kommunen eks. vis området fra det grå fyr til campingpladsen, Vester Strandvej – Kongevillaen, Frederikshavn osv. Har man overhovedet tænkt på en samlet plan for hele kommunen? Har man plan for opkrævning af årligt vedligeholdelses gebyr for alle, der ligger indenfor 500 m fra kystsikring?
Jeg korresponderer i øjeblikket med kommunen om sagen og kan kun opfordre alle til at gøre det samme.
Det forholder sig faktisk sådan, at kommunen jvf. lov om kystbeskyttelse, kapitel 1a, §3, stk 5, KAN (ikke SKAL !!!) pålægge grundejere at finansiere kystbeskyttelse i et nærmere defineret område.
Hvad angår de eksisterende høfder i Højen har kommunen vedligeholdelsespligt af disse.
Her skriver kommunen som et svar til mig bl.a,citat: “at kommunen bidrager med et beløb til at bringe høfderne tilbage i ordentlig stand”. Citat slut.
Min mening er, at kommunens bidrag bør være 100 % her…
Jeg kan kun opfordre alle til at skrive til kommunen og protestere mod det, den nu vil trække ned over vore hoveder !
Jeg har i dag tilskrevet kommunen som
følgendde
Jeg begærer hermed om aktindsigt i brevet vedr. kystbeskyttelse i Gl. Skagen
af 30 oktober 2014 samt det nævnte kort, som nu viser de påtænkte bidragsydere.
Jeg begærer samtidig om aktindsigt i navne og addresser på de tilskrevne grundejere.
Samtidig begærer jeg hermed aktindsigt i grundlaget for det påtænkte kystsikringsprojekt
idet Gl. Skagen som bekendt er kystsikret med SIC systemet i februar 2012.
og høfder i 1950 og 1977, hvor det er Kommunen som har vedligeholdelsespligten
Spørgsmålet er derfor
Vil kommunen overholde de indgåede aftaler om vedligeholdelse, som kommunen er pålagt
Dette spørgsmål kan besvarers med ja eller nej
MVH
Poul Jakobsen
Alle bør stemme imod det nye og tredje kommunale kystbeskyttelsesprojekt ved Gl. Skagen.
Gl. Skagen er kystsikret og nu skal der bare ryddes op og det er en kommunal opgave.
Forstå det nu
Se http://www.shore.dk
MVH
Poul
Det burde også være sådan, Helle.
Men desværre er der lovhjemmel for, at kommunen handler, som den gør.
Sagen dør dog næppe her !
Især ikke, fordi kommunen i de fremsendte breve til grundejerne indenfor 500 meter fra kysten – der åbenbart skal finansiere projektet – ikke angiver et estimat i kroner og øre på, hvad den enkelte borger skal betale for kystsikringen.
Det burde være muligt for embedsværket i Frederikshavn Kommune at meddele os dette.
Grundejerforeningen for Gl. Skagen har et kystprojekt , som bare skal laves, nødvendigt enkle steder på strækningen, nok mest fra trip trap huset og ud til fællen.
Fantastisk man så kan få borgere, som aldrig har været i denne grundejer forening til at betale for denne kystsikring.
Kan alle grundejerforeninger, lave projekter efter eget ønske , som ikke medlemmer bliver tvunget til at betale for??
Jeg undrer mig.
Har de som bor indenfor 500 m fra stranden, så ret til at opkræve bompenge af de personer, som bor udenfor 500 m grænsen – når de benytter stranden?
Nej, det er selfølgelig et projekt der kommer alle til gode, da det er en offentlig strand, derfor bør alle borgere i kommunen bidrage.
Vi har alle ret til at bruge vores strande. Hvorfor er kystsikring ikke en statsudgift?????
Til Paul Wenzel
Absolut!
John
John Nielsen, med Kommunen mener du vel hele kommunen, Frederikshavn og Sæby inklusive. Det er vel en stor fælleskasse.
Har lige modtaget brevet med den nye linjeføring vedr. kystsikringsprojektet.
Det tog et kvarters tid at få grinet færdig og få lattertårerne tørret væk.
I deres håbløse krumspring og forsøg på en ”retfærdighed” fordeling af den økonomiske byrde, er politikerne og deres tekniske afdeling kommet frem til en linjeføring der er ligeså umulig som den forrige. Nogle heldige slipper fri, mens naboen 3m væk skal betale ved kasse et. Det skal sgu nok skabe hidsig debat i de små skawske hjem under aftenmåltidet.
Lad os forestille os at man satte en passerspids i det nye isstadion i Frederikshavn og tegnede en cirkel på 500m i radius rundt om. Alle indenfor cirklen skulle så betale de 27 millioner, som er kommunens bidrag. Dem der bor tættest ved skal naturligvis betale mest. Vi ville formentlig kunne høre raseribrølet fra de implicerede helt til Skagen.
Den eneste måde at få løst kystsikringsproblematikken på, er at ALLE borgere i kommunen bidrager i fælleskab, på samme måde som vi gør i alle andre offentlige projekter. På den måde sikrer vi os også, at selv de folkevalgte byrødder er med til at betale. Lad os nu få det gjort ordentligt.
John Nielsen