Om ytringsfrihed/tavshedspligt og hemmelighedskræmmeri

Om ytringsfrihed/tavshedspligt og hemmelighedskræmmeri

7. november 2014 - kl. 5:59 - af

Enhedslistens kommunalpolitiske Udvalg har gennem et stykke tid hørt fra borgere, som har været visiteret til hjælp af praktisk art, fordi de ikke kan klare hverdagen selv typisk på grund af sygdom eller alderdom.
Byrådet har i år vedtaget store besparelser på området, det har ført til en omvisitering af borgere, som får den slags hjælp. I de tilfælde vi har hørt om, må der nu kun bruges halvt så megen tid på hjælpen som tidligere.
Det sætter både borgere, som har hjælp behov for at klare livet i en uoverskuelig situation, og det presser hjemmehjælpernes arbejdsmiljø.

En hjemmehjælper siger, at der er mennesker, som hun nu er nødt til at give ble på. Inden omvisiteringen kunne de klare sig uden, fordi hun oftere kunne komme og hjælpe med toiletbesøg. Hjemmehjælperne fortæller også, at det nu er umuligt for dem at nå at gøre rent, så bare det nødvendige er gjort ordentligt.

Da vi ville se, hvordan borgerne var blevet informeret om ændringerne af den hjælp, de kan få, viste det sig til vores store overraskelse, at de slet ikke er blevet informeret. Nogle har fået en slags svar, når de har spurgt hjemmehjælperne, andre har familie, som har ringet til social-og sundhedscenteret, men resten, som ikke har overskud eller en energisk familie er usikre og bange for, hvad der sker.

Vi troede simpelthen det var en fejl, at borgerne ikke blev informeret, når den tid, de f. eks fik til hjemmehjælp blev halveret.
Derfor skrev Ida (som byrådsmedlem) til centerchef Ole Steffensen og spurgte om, hvornår og hvordan borgerne var blevet informeret, og om de var informeret om evt. klagemulighed.

Centerchefens svar er, at borgerne ikke er informeret, at de ikke har ret til information, fordi serviceniveauet på deres hjælp ikke er ændret, der er bare effektiviseret, og derfor har de heller ikke mulighed for at klage.
Det er oprørende. I sig selv sætter nedskæringerne borgerne i en svær situation, men det er uværdigt og respektløst, at de ikke bliver informeret officielt om deres ændrede situation. Desuden sætter det de ansatte i en urimelig og stressende situation, at de kommer ud til borgere, som ikke ved, hvorfor deres hjælpere yder mindre hjælp end de er vant til. Det oven i, at de ansatte synes, de ikke længere kan udføre deres arbejde ordentligt lige meget, hvor meget de skynder sig.

Det er også urimeligt, at det på en måde bliver de ansatte, der får skylden for nedskæringerne i stedet for de politikere, som har besluttet dem.
Nogle af de ansatte har den opfattelse, at de ikke må tale med borgerne om, at de skal give hjælpen på den halve tid, andre er usikre på, hvad de skal sige, men fælles for dem, jeg har talt med er, at de ikke tør stå frem og kritisere forholdene.

Det er også forståeligt i en situation, hvor der skal fyres flere hjemmehjælpere ol, men det er meget uheldigt, så opstår der let misforståelser og dårligt arbejdsmiljø til skade for alle, og hvis de sparsomme ressourcer skal udnyttes bedst muligt, er det vigtigt, at bruge ekspertisen fra de, der er tættest på borgerne.

Foranlediget af denne sag har Enhedslisten stillet et dagsordensforslag til næste byrådsmøde. Her håber jeg, byrådet vil beslutte, at borgerne skal informeres, inden der ændres i den tid, deres hjælp må tage. Andet er uværdigt og ydmygende for borgere, som har brug for hjælp og ødelæggende for de ansattes arbejdsbetingelser.
Enhedslisten har også besluttet at arbejde videre med spørgsmålet om begrænsning i kommunalt ansattes ret til at ytre sig, baggrunden er:

– ovennævnte hjemmehjælperes fortælling.
-lærernes opfattelse af at de ”har fået mundkurv på” i alt, der vedrører skolestruktur og skolereform.
-pædagogernes frygt for at kritisere de mange lukninger af børneinstitutioner.

I den anledning holder Enhedslisten offentligt møde på mandag d. 10/11 i Maskinhallen kl. 19:30.
 

Venlig hilsen.
Kommunalpolitiske Udvalg/ Ida Skov

3 kommentarer til “Om ytringsfrihed/tavshedspligt og hemmelighedskræmmeri” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Om ytringsfrihed/tavshedspligt og hemmelighedskræmmeri”

  • Kære Helle giver dig ret .
    Nu er Lystbådehavnen åbent hele året der ligger en lystbåd den er fra Skagen og hvor er alle de andre som havnefogeden skal ha løn og bil stillet til rådighed for at holde øje med hele vinteren der kommer ingen fra Norge og andre steder for at over vintre her hvor naiv kan man være nej den er kun åben for at fogeden kan få hel års job og de andre guider er fyret.
    Jo der må alligevel være penge nok til unødvendig lønninger i kommunen som går ud over vore ældre medborgere det er bare sørgeligt at ingen kan se den uretfærdighed.

  • Vi hører slet ikke om nedskæringer i administrationen. Højst mærkværdigt, at der ansættes chefer/ direktører, mens “manden på gulvet” fyres!!!! Måske var det på tide at kigge lidt på det??? Der kunne muligvis spares der.

  • Måske skal også hele Grenen sælges for at kommunen kan behandle de ældre på en værdig måde. Hvordan går det ellers med økonomien i kommunen, er der sket nedskæringer i administrationen. Vi hører ikke rigtig noget, synes jeg.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Om ytringsfrihed/tavshedspligt og hemmelighedskræmmeri' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER