Godt der var en akutbil i byen
11. november 2014 - kl. 9:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En akutbil er til for at redde liv. Denne funktion blev anvendt mandag morgen, i Skagen, hvor en kvindelig cyklist blev ramt af en lastbil. Idet ambulancen på dette tidspunkt allerede var i brug, var der hjælp at hente ved byens akutbil, som var at finde ved ulykkestedet få minutter efter.
Men hvad var der sket, hvis ikke der havde været en akutbil i byen?
Svaret skal vi nok desværre ikke særlig langt ud i fremtiden for at finde. For i oktober vedtog et samlet regionsråd, med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at nedlægge akutbilen i Skagen. Efter min mening er denne beslutning en katastrofe; Skagen er i forvejen geografisk isoleret, og med denne nedskæring vil jeg meget nødigt blive syg eller komme ud for en ulykke i byen.
Det er vigtigt for borgernes tryghed og byens eksistens, at man kan føle sig sikker og vide, at hjælpen er nær, hvis ulykken er ude. Derfor er det ekstremt vigtigt, at bevare akutbilen i regionens nordligste by. Den dag der sker en alvorlig ulykke og der ingen hjælp er at hente, bør man med rette stille Ulla Astman og resten af forligskredsen til ansvar.
Folketingskandidat og regionsrådsmedlem for DF
Kristoffer Hjort Storm
5 kommentarer til “Godt der var en akutbil i byen” under annoncerne.
Vedr. Akutbilen!
Jeg savner lidt mere synliggørelse fra de virksomheder, som beskæftiger mange vigtige mennesker på en til tider farlig arbejdsplads. Det ville være rart at se også Dem i kampen for en akutbil.
Venlig hilsen og god dag
ønsker Karen Clausen, Skagen
Der blver nu fulgt op på sagen med akutbilen
i begyndelsen af december måned med baggrund
i de 5,339 underskrifter som blev afleveret
fra Skagen i protest mod at akutbilen i
Skagen skal nedlægges
Der er jo indkaldt til et møde af
soc. i forligskredsen og Jess Lauersen fra V
har jo sagt at de ikke er tonedøve.
Jeg kommer tilbage med en udmelding i
begyndelsen af December.
De lokale politikere, bør derfor kontakte
deres partikammerater i regionen.
Regionsmedlemmerne læser jo ikke Skagens avis
MVH
Poul
Præhospitale akutenheder med kun “en”Ambulanceredder er essentiele for udkantsdanmark og må være det for regionsbudgetterne. Støt op om akutreddere og paramedicinerne.
jeg tror hun skulle være i skagen om sommen
Kunne “Port of Skagen” se det positive i at sponsorere en akutbil fra 2015?