Søs Fenger bliver Nytårskoncertens hovednavn

Søs Fenger bliver Nytårskoncertens hovednavn

13. november 2014 - kl. 8:17 - af

Så er det ganske vist – hovednavnet til den kommende Nytårskoncert på Kulturhus Kappelborg i Skagen er afsløret. Det bliver den dygtige danske sangerinde Søs Fenger, der indtager scenen ikke mindre end 3 gange, lørdag den 17. januar, når først generalprøven og efterfølgende 2 nytårskoncerter ruller over scenen.

Søs Fenger har siden midten af 1980’erne været et af de mest succesfulde navne på den danske musikscene, og har med sange som ”Holder øje med dig”, ’80-hittet ”Hvor end jeg går hen” og ikke mindst ”Inderst inde” ramt lige ind i hjertekulen hos de fleste. Hun sang også med på en af 80’ernes mest populære singler ”Den, jeg elsker” og lagde stemme til ”Ticket To Peace” med Moonjam. Herefter er fulgt adskillige albums, og koncerter rundt om i det ganske land, og til januar er turen kommet til Kappelborg.

Nytårskoncerten bliver som de tidligere år en meget intens og tæt-på oplevelse for de ca. 150 tilskuere, der i de intime omgivelser får det store orkester, koret, solisterne og den gode lyd helt tæt på. I 2015 gentages succesen med Mads Toghøj og Det Jydske Underholdningsorkester m. Nordjyske strygere under ledelse af dirigent Vagn Egon Jørgensen. Klitkoret deltager under musikalsk ledelse af Tove Therp, ligesom Jens-Chr. Wandt er koncertens konferencier, og vil sørge for, at alle på underholdende vis får en helt særlig musikalsk oplevelse.
Koncertens tema er fra Broadway til Skagen, så uden at afsløre for meget, kan det røbes, at der bliver tale om et varieret koncertprogram, lyder det fra kulturhuset og den særlige nytårskomité, der foruden kulturhusleder Lars Ilum, består af den lokale ildsjæl Chresten Sloth, Tove Therp, leder af Musikskolen i Fr. Havns Skagen afd., operasanger Jens-Christian Wandt samt dirigent Vagn Egon Jørgensen.

Som de foregående år inviteres byens pensionister indenfor til generalprøven kl. 11 til særpris, mens der hertil som tidligere også arrangeres transport for de interesserede på byens plejehjem.
Efterfølgende kan Nytårskoncerten opleves kl. 16 og kl. 19.30 – og til aftenkoncerten bliver der igen mulighed for at runde aftenen af med et festfyrværkeri af et Nytårstaffel, hvor der smages og duftes til de gastronomiske trends for 2015. Nytårstaffelet leveres af Skagen Fiskerestaurant.

Billetsalg starter fredag den 28. november kl. 14 på Skagen Turistbureau, hvor Mads Toghøj kigger forbi og gør ventetiden i køen hyggelig, mens der serveres bobler, så længe lager haves…

Biletter kan desuden købes på www.skagenbilletten.dk samt billettlf. 7020 2096 fra samme tidspunkt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søs Fenger bliver Nytårskoncertens hovednavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER