Gasterne synger julen ind på Skagen By – og Egnsmuseum

Arkivfoto.

Gasterne synger julen ind på Skagen By – og Egnsmuseum

15. november 2014 - kl. 9:34 - af

Nordjyllands Kystmuseums maritime mandskor Gasterne slutter året af med en stemningsfuld julekoncert på Skagen By – og Egnsmuseum onsdag d. 10.12. kl. 19.30-21.30.

Korets brede repertoire kredser om viser og sange fra hav og strand, søfart, afsked samt ud-og hjemlængsel. Men mon ikke der også har sneget sig et par traditionelle julesange med netop denne aften?

Museet byder på en forfriskning og mere kan købes i pausen.

Koret blev dannet i forbindelse med Nordjyllands Kystmuseums deltagelse i det EU støttede projekt MARIFUS, som er en satsning på samarbejde mellem turisme og kulturinstitutioner i fire attraktive områder, der alle er præget af vand: Limfjorden, Vendsyssels Kattegatkyst samt Trollhättan kanal og Vänern i Sverige.

Den overordnede målsætning for MARIFUS er at fremme en holdbar økonomisk vækst i disse områder gennem at samarbejde om at tilbyde flere aktiviteter og oplevelser, bedre service samt en tydeligere profilering mod turister og besøgende.

Ideen med Gasterne var, at koret skulle være med til at ”åbne” museet mod omverdenen og videreudvikle museets formidlingsaktiviteter og altså være en del af og et supplement til museets mere traditionelle formidling både på museet og på andre arenaer.

I løbet af foråret 2013 samlede korets dirigent, Michael Erbs 17-18 velsyngende mænd, som blev fordelt på 4 stemmer.

I 2014 har koret bl.a. været ude at synge for gæsterne på et krydstogtskib ved Skagen, og de har været rundt i det meste af Frederikshavn kommune for at synge i forbindelse med at museets inspektører og formidlere har holdt foredrag. I den forbindelse har de besøgt bl.a. Sæbygård, Frederikshavn bedding, Bangsbo Fort, restaurant Franks i Sæby, Ålbæk værft og d.26.11. på Ruths hotel.

Der er gratis adgang til aftenen, men af pladshensyn skal der afhentes billetter til dette arrangement på museet frem til d.10.12.

Onsdag d. 10.12 åbnes dørene kl.19.00.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gasterne synger julen ind på Skagen By – og Egnsmuseum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER