
Børge Bondeven Frederiksen fra Skagen sidder med i arbejdsgruppen. På billedet har han lige krydset mållinien ved Skagen Marathon 2014 efter at have gennemført distancen på 5,5 km.
Lokal sclerose afdeling fik Årets Fighterpris 2014
20. november 2014 - kl. 7:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Scleroseforeningen Frederikshavn/Læsø som dækker fra Skagen i nord til Dybvad i Syd og Læsø i øst, fik i weekenden den 15/11-2014 Årets Fighterpris 2014 ved et delegeret møde i Dronningens Ferieby Grenå.
På diplomet, der sammen med 7500 kr til et arrangement for lokalforeningens medlemmer, står der følgende:
Efter en del turbulens omkring sclerosearbejdet i kommunen er bestyrelsen i årets løb blevet skiftet ud med helt nye personer, der i en arbejdsgruppe arbejder hen mod at få valgt en ny bestyrelse på årsmøderne i 2015.
Arbejdsgruppen er startet af et par personer, og den er nu lige så stille og roligt blevet til flere og flere, så de nu har en ny bestyrelse klar. Arbejdsgruppen sidder heller ikke bare stille og venter på årsmødet- de er i fuld gang med at arrangerer netværksaktiviteter, og den har glædelige oplevelse, at der kommer rigtig mange til deres arrangementer.
Alt er nyt for personerne i arbejdsgruppen, men de fighter ufortrødent videre for at nå målet, som er en stor og aktiv lokalafdeling med aktiviteter for alle medlemmer.
Dipolmet er underskrevet af formand for Scleroseforeningens Netværksudvalg, Jan Deebmann.
2 kommentarer til “Lokal sclerose afdeling fik Årets Fighterpris 2014” under annoncerne.
















FLOT ARBEJDE !!!
Det er bare godt gået! Stor respekt!