Det er for seniorer i Skagen Bio

Optimisterne handler om en gruppe aldrende damer i den norske by Hamar, men den handler allermest om livsglæde. Gruppens ”Benjamin” er 66 år, og alderspræsidenten er 98 år.

Det er for seniorer i Skagen Bio

25. november 2014 - kl. 7:18 - af

Skagen Bio følger naturligvis de gældende regler for, hvor gammel man skal være for at måtte se en film, men når det gælder Senior Bio er det anderledes.

Så er aldersgrænsen ikke afstemt efter, hvor uhyggelig eller tilsvarende filmen er, men efter, om man har nået senioralderen, og den er i biografens øjne 60 år.

Man skal være fyldt 60 for at være med, og hvis man ser på de fire film, der er valgt til de fire første måneder af 2015, er der i hvert fald ingen risiko for, at de er for uhyggelige – selv ikke for en senior.

Der er lagt vægt på, at man skal hygge sig med filmene.

Den første film vises onsdag 7. januar og torsdag 8. januar, og man kan reservere billetter allerede fra mandag 15. december kl. 10.

Billetter til Senior Bio kan reserveres via biografens hjemmeside, på biblioteket eller i biografens billetsalg, og de skal være afhentet senest søndagen før filmene vises.

Det skyldes, at Senior Bio også i 2015 har et samarbejde med Jakobs Café, så der indgår en let frokost på caféen efter filmen i billetprisen.

Det gælder dog ikke i januar. Da har Jakobs Café lukket på grund af ombygning. I stedet serverer biografen en kop kaffe inden filmen vises.

Det får også indflydelse på billetprisen, idet den i januar er 50 kroner for medlemmer af biografforeningen og 75 kroner for alle andre.

Ved de øvrige tre film er billetpriserne inklusiv frokost henholdsvis 100 og 125 kroner.

De fire film, der vises i Senior Bio, og de praktiske forhold omkring senior-ordningen er nærmere omtalt i en lille folder der kan fås i biografens billetsalg og på biblioteket, ligesom den ligger i foyeren på Kappelborg.

Interessen for at være med i Senior Bio er meget stor, og det er baggrunden for, at alle filmene nu vises to gange. Den store interesse betyder også, at man skal være hurtig med at få reserveret sin billet.

Billetsalget åbner hver gang godt tre uger inden filmene vises.

Den første film i Senior Bio i 2015 er i øvrigt ikke en spillefilm, men en dokumentarfilm om en gruppe damer i den norske by Hamar. De har trænet og spillet volleyball sammen i 40 år, og det går ikke stille af.

I filmen følges gruppen, mens den træner til en ”landskamp” mod en gruppe aldrende svenske gentlemen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det er for seniorer i Skagen Bio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger