Orgelmusik af Vierne, Bach og Marcel Dupré

Orgelmusik af Vierne, Bach og Marcel Dupré

30. november 2014 - kl. 9:38 - af

Onsdag den 3. december kl. 17 er der atter orgelmatiné i Skagen kirke, under overskriften ”Aftenmusik – til advent. Programmet lagt for at skildre tiden netop nu, og hvad der er i (ad)vente. Det nye kirkeår bimles velkomment af klokkeklang fra London, i skikkelse af ”Carillon de Westminster”, en fantasiagtig toccata af den franske senromantiker Louis Vierne.

Herefter bliver vi atter nød til at lade giganten J. S. Bach få spilletid – og det med udvalgte orgelkoraler hørende advent til. Det skulle ikke undre, om den berømte ”Wachet auf, ruft uns die Stimme” er med i sættet. Og så stunder julen ellers til. Først i skikkelse af en af de utallige og populære franske barok-variationer over traditionelle hyrdemelodier fra landet. Og så til sidst nok en variationsrække og, som vi begyndte, med fransk/engelsk forankring. Franske Marcel Dupré var en legendarisk orgelspiller, -improvisator og konservatorieprofessor i Paris i 1900-tallet. En Dupré-improvisation fra 1929 over den engelske Christmas-carol ”O, come all ye faithful” foreligger faktisk på noder. Denne stærkt underholdende række slutter decembers Aftenmusik af.

Der er selvfølgelig gratis adgang, som altid.

Ved orglet: Ian Heilmann

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Orgelmusik af Vierne, Bach og Marcel Dupré' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger