Åbent brev til Byrådet

Åbent brev til Byrådet

2. december 2014 - kl. 15:28 - af

På vegne af 60 borgere og erhvervsdrivende i Skagen-området har Ulla Mosich, Aalbæk gl . Kro, sendt dette åbne brev til byrådet i Frederikshavn Kommune:

Den danske regering ønsker vækst i dansk turisme. Med det for øje har regeringen lanceret en historisk vækstplan for dansk turisme, der indebærer ny organisering, nye vækstpotentialer samt en mulighed for at udpege 10 demonstrationssteder for vækst i Danmark.

Initiativerne i regeringens vækstplan bakkes op af resultaterne fra to landsdækkende projekter koordineret af Videncenter for Kystturisme(CKT) og VisitNordjylland. I projekterne er der lavet et grundigt analyse- og udviklingsarbejde, dels for ni kystbyer med særligt vækstpotentiale, dels for 20 særlige feriesteder. Her har Skagen både været med blandt de ni kystbyer og de 20 særlige feriesteder.

Skagen er noget særligt i dansk turisme, og i den seneste analyse fra CKT på det svenske marked er der kun nævnt tre steder, som er kendt i Danmark: Legoland, Skagen og Vestkysten.

I forbindelse med projektet “Kystbyer i vækst” er der for Skagen lavet en alsidig og visionær potentialeplan. Planen er lavet i et tværgående samarbejde med detailhandel, hoteller, restauratører, arkitekt, håndværkere og borgere ved adskillige workshops og to åbne møder.

Erhvervsudviklingen og bosætningen i Skagen går i den forkerte retning, så derfor er det tvingende nødvendigt at investere i byens fremtid. Udvikling kommer ikke af sig selv, og med Potentialeplanen ser vi flere nye muligheder for vækst. Det vil vi som erhverv og borgere bede Frederikshavn Kommune om at bakke op om.

Vi har nu en historisk mulighed for at komme blandt de 10 demonstrationssteder i Danmark, hvis vi er med i ansøgerfeltet. Visionerne om et Badehotel på Grenen og en linksgolfbane er begge forslag, der vil kunne sætte Skagen på den internationale scene for dansk turisme. Herudover er der også forslag om badeanlæg, sammenhængende stisystemer, skiltning og dynamiske helårsprojekter i Potentialeplanen.

Vi, som erhverv og borgere i Skagen, ser det som altafgørende, at der sker udvikling og er vilje til vækst i vores område, og netop nu har Skagen en helt særlig mulighed for at komme i front, både hvad angår international klasse og fremsyn.

Det er derfor ønskeligt, at Frederikshavn Kommune ser positivt på den Potentialeplan, der er lavet, og ser de muligheder, der her måtte være. Der er forslag som kræver ændringer og bøjninger i forhold til de nuværende tilladelser, men det er alle muligheder, som efter vores mening bør afprøves, så Skagens fremtidspotentiale ikke bliver skrinlagt uden at få en chance.

Klik her og se hvem der har skrevet under ( nederst i PDF dokumentet )

Potentialeplanen kan ses her.

6 kommentarer til “Åbent brev til Byrådet” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

6 kommentarer til “Åbent brev til Byrådet”

  • John Nebbelunde

    @Maria, du har ingen grund til at være ked af noget, – i dette forum må man forvente at få svar som man råber i skoven 🙂 sådan er det bare.
    “Maria” er jo en slags dæknavn, der kan bruges af gud og hvermand. Og sålænge man ikke ønsker at genere nogen, kan man jo roligt stå frem med sit navn?

    venlig hilsen
    John Nebbelunde

  • @John Nebbelunde
    Jeg blev bare lidt ked af, at nogen synes, at vi allesammen er dumme.

  • John Nebbelunde

    Trods min alder er jeg et moderne og rationelt menneske, og jeg ved at der her i Skagen bor mange pensionister, der ikke har nogen computer og det er fx. ikke alt man kan luske ned på en Tablet.
    Derfor, er det ikke muligt at mangfoldiggøre Potentialeplanen på tryk og lade den komme ud til alle husstande?

    Til Thomas Riis aps, jeg ved ikke hvad du mener er dumt, jeg har intet imod udvikling så længe det drejer sig om fabriksanlæg og havnebyggeri, men når det drejer sig om at ændre vores natur heroppe, bliver jeg ærgerlig.

    De damer jeg har omtalt sidder jo sammen i forskellige bestyrelser som socialdemokrater og støtter sikkert hinandens ideer ganske godt?

    Til Maria, debattører uden efternavn siger mig absolut intet, de eksisterer ikke!

    venlig hilsen
    J.Nebbelunde

  • Denne “potentiale-gruppe” er da vist gået helt i selvsving. Og dumme, ja visse indlæg er virkelig meget sigende.

  • John
    det var da næsten det dummeste indlæg i år på Skagensavis.(på trods af hård konkurrence fra mange andre læseres indlæg og dumme kommentarer).

    De er alle via deres job udpeget til diverse bestyrelsesposter i Turisthus Nord, Arena nord osv. SÅ JA der er forbindelser mellem dem på Proff.dk.
    men dermed påstå at skolemarkens fremtid er afgjort, må da vist stå for din regning.
    Thomas Riis

  • John Nebbelunde

    SKAGENS og dermed SKOLEMARKENS fremtid er, som jeg forstår det ”GIVET” på forhånd

    Borgermøde eller ej!

    Se her hvorfor og hvordan.

    http://www.proff.dk/rolle/ulla-mosich/-/10895520/

    http://www.proff.dk/rolle/birgit-stenbak-hansen/-/10933746/

    http://www.proff.dk/rolle/lene-marianne-larsen-kappelborg/-/10801379/

    Det står jo enhver frit for at gå ind og se sammenhængen mellem disse tre damer?

    Glædelig jul 😉

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Åbent brev til Byrådet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER