
Hvor store julegaver må jeg gi’?
6. december 2014 - kl. 13:23 - af Finn Egelund Pedersen
Spørgsmål:
Julegaver i år skal være pengegaver. Hvad må jeg give mine børn, svigerbørn og børnebørn uden skattevæsenet blander sig?
Svar:
Hver forælder må give sit barn et afgiftsfrit gavebeløb på 59.800 kr. i 2014. Er I to forældre kan I derfor hver især forære barnet 59.800 kr. eller samlet 119.600 kr. uden at der skal betales gaveafgift. Giver I et højere beløb skal børnene svare 15% i gaveafgift af det beløb, som overstiger beløbsgrænsen på 59.800 kr.
Reglen gælder også stedbørn og børnebørn, forældre og bedsteforældre samt bofæller, som er personer som du har haft fælles bopæl med i over to år på det tidspunkt hvor gaven gives.
Jeres svigerbarn kan I hver især forære 20.900 kr.i 2014. Er jeres barn afgået ved døden kan I dog hver give svigerbarnet 59.800 kr..
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvor store julegaver må jeg gi'?' til en bekendt