
De norske damer skal spille ”landskamp” mod et svensk herrehold, og i filmen følges blandt andet deres forberedelser til kampen.
Norske seniorer i Senior bio
15. december 2014 - kl. 9:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Senior Bio i Skagen Bio begynder 2015 med en lidt utraditionel film, nemlig en film, som ikke er en spillefilm.
Optimisterne er nærmest en blanding af portrætfilm og dokumentarfilm.
Det er en flok seniorer i den norske by Hamar, det drejer sig om.
Flokken er en stor gruppe kvinder, der har holdt sammen i 40 år – så mange år, at den yngste nu er midt i 60’erne, og den ældste nærmer sig de 100.
Det er volleyball, der er gruppens store interesse, og filmen følger kvinderne mens de forbereder sig til deres første ”landskamp”.
De skal møde et svensk seniorhold – et herrehold, ganske vist, men det bekymrer ikke de norske kvinder – de skal være klar til kamp.
Billetterne til Optimisterne kan købes fra klokken 10 i dag, mandag, 15. december. Billetterne fås via biografens hjemmeside, på biblioteket eller i biografens billetsalg, når det er bemandet.
Filmen vises onsdag 7. januar og torsdag 8. januar.
Det almindelige ved Senior Bio er, at der føler en frokostanretning på Jakobs Café med biografbilletten, men det gælder ikke ved denne film. Det skyldes at Jakobs Café holder lukket på grund af ombygning.
Til gengæld byder biografen på en kop kaffe inden filmen vises.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Norske seniorer i Senior bio' til en bekendt