
Foto fra starten på sidste års Skagen På Vægten.
Præmier for over 50.000 kr. i Skagen på Vægten
2. januar 2015 - kl. 17:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag, den 9. januar kl. 16.00 lyder startskuddet til tredje, og ifølge arrangørerne, sidste omgang af Skagen på Vægten.
En event, der i både 2013 og 2014 samlede i hundrede vis af Skagboer i kollektiv slankekur.
Hos Spar Nord, som igen er med som arrangør, håber Direktør Morten Kock på, at der igen vil være stor tilslutning til eventen.
Egentlig har det jo ikke noget at gøre med at drive Bank, men I Spar Nord har vi et ønske om, at være med til, at skabe aktiviteter, som er involverende og nærværende for folk, sige Morten Kock.
Og da januar måned jo traditionelt er en måned, hvor mange er på slankekur, så synes vi det er alletiders, at vi sammen med de andre arrangører kan gøre det lidt sjovere at være på kur, samtidig med at der er gode præmier på spil.
Tredje omgang bliver sidste omgang, og igen i år er der fine pengepræmier på spil til de hold der klarer sig bedst i den samlede konkurrence. hele 10.000 kr. til vinderholdet. Men takket være en masse præmiesponsorer, er der også en masse flotte præmier i løbet af de otte uger konkurrencen varer. Hver uge kåres de to hold, der har klaret sig bedst i den forgangne uge, så alt i alt, er der præmier for over 50.000 kr..
I år bliver deltagerne udstyret med et individuelt kort, som giver adgang til forskellige gratis motionstilbud, bl.a. gratis svømning en gang om ugen og derudover en masse events i Loop Skagen.
Som en lille ekstra udfordring til de deltagende Skagboer, så er Sæby igen i år hoppet med på Vægten , så her er der mulighed for, at have lidt vægtkamp på Østkysten.
Tilmelding til Skagen på Vægten sker fra hjemmesiden www.skagenpaavaegten.dk, hvor du også kan kontakte arrangørerne, hvis du gerne vil deltage, men mangler et hold.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Præmier for over 50.000 kr. i Skagen på Vægten ' til en bekendt