Skagen år 2115!

Skagen år 2115!

3. januar 2015 - kl. 11:20 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fremtids historie fra Heine Norsk, der skriver således til os: “Jeg forventer ikke, at du sætter historien på avisen, men skulle det ske, håber jeg, folk vil se på den, som den er, nemlig en god og sjov historie”.

En fortælling om Skagens mulige fremtid.

Vi er i år 2115, og i vores eldrevne køretøj nærmer vi os Ålbæk. De seneste 60 år er Ålbæk vokset og vokset. Mange der tidligere boede i Skagen er flyttet til byen, hvor der nu er en rivende erhvervsmæssig udvikling. I havet mellem Ålbæk og Frederikshavn er opført havvindmølleparker til at forsyne området med el.

Lidt nord for Ålbæk må vi tage et venstresving ad den nye omfartsvej. På grund af Råbjerg Miles vandring, og dermed en lukning af den tidligere østlige landevej, er både tog og vej dirigeret vestover. Vi krydser togskinnerne over en viadukt lidt syd for Kandestederne, og kommer ned i byen. Her er opført mange nye huse og hoteller, og siden 2052 er flere tilflyttere kommet til fra både Skagen og det tidligere Hulsig, for ikke at tale om mange tilflyttere fra andre dele af landet. Da togbanen nu ikke længere stopper i Hulsig men i Kandestederne, er den lille by med tiden helt forsvundet. Drivhuseffekt og dermed forhøjet vandstand i verdenshavene har gjort, at man har været nødt til at kystsikre området fra Kandestederne og nord på til Grenen, så hele området ikke bare blev oversvømmet. Den nye omfartsvej møder den gamle landevej nord for Hulsig.

På den store opsamlingsplads lige syd for Skagen, hvor Hedeboskolen lå for mange år tilbage, er det muligt at parkere sit køretøj. Togbanen har her fået opført sin endestation. Det er ikke muligt at køre længere med toget, men man kan få en omstigning til byens skinnebus, som inden museet kun har ét stoppested, nemlig ved kulturhuset midt i byen.

Fra opsamlingspladsen har man nu 3 muligheder for at komme videre i sit eldrevne køretøj, men undgå at betale bompenge, kan man ikke. Enten kan man tage den nyetablerede vej øst om Skagen forbi Kongevillaen ud til kajerne, hvor de store krydstogtsskibe ligger til; man kan fortsætte i sit køretøj ind i byen ad den ensrettede Chr. X vej parallel med skinnebussens kørebane, eller køre nord om mod Grenen.

Det er ikke muligt at køre omkring havneområdet. Det er nu lukket for privat kørsel. De gamle fiskepakhuse er stadig et af de turistmål mange gerne vil se, så på grund af folks sikkerhed, blev området lukket helt tilbage i 2040. Sammenlægningen med midtbyen i ét stort lukket gågademiljø er populært. Stort set alle fiskeindustrier er flyttet ud af byen, mange til Ålbæk, så den erhvervsmæssige trafik tilhørende fiskeindustrien er næsten ikke eksisterende.
Ad Chr. X vej kommer vi til en af byens populære pladser, nemlig den ved Kulturhuset Kappelborg. Skinnebussen har her et stoppested lige ved en stor parkeringsplads og grønt område med flere aktivitetsmuligheder for både børn og voksne. Som man siger i byen, så er der her et livligt liv lige ved de døde på kirkegården. I området hvor der tidligere var posthus, trælasthandel og togskinner, er der nu opført flere butikker og etagebyggeri med eksklusive lejligheder til byens mange ”fastboende turister”.

Vi kører videre mod opsamlingspladsen ved Brøndums Hotel og Skagens Museum. Området Sct. Laurentiivej, Brøndumsvej og Anchersvej, hvor der før i tiden lå huse og en slagter ved navn Munch, er nu ryddet. De mange besøgende til Skagens Museum og Michael og Anna Anchers Hus har foranlediget, at man manglede plads til parkering. Her er også endestation for skinnebussen.

At køre ad Anchersvej til Østre Strandvej er lukket. Alle veje nord for Anchersvej der ledte ud til Østre Strandvej blev lukket for år tilbage, fordi der efter flere udvidelser af havnen til bl.a. krydstogtsskibe og oliehavn, skete ændrede strømforhold i havet, samtidigt med at føromtalte drivhuseffekt med dertilhørende forhøjet vandstand gjorde at Sønderstrand og strækningen ud mod Grenen med tiden stort set forsvandt. Man kæmper en hård kamp for at bibeholde Fyrbakken og det Grå Fyr på fast grund.

Kører man nord om byen kommer man til Grenen, hvor endnu en opsamlingsplads er blevet lavet. Grenens spids kommer ikke så langt ud i Kattegat og Skagerrak som for 100 år siden på grund af den før omtalte forhøjede vandstand. Det er et definitionsspørgsmål, om man i det hele taget kan kalde det en spids, da det mere ligner et vådområde. Turen til ”spidsen” foretages stadig af Sandormen, dog har den teknologiske udvikling gjort, at det ikke længere er de hedengangne traktorer, der trækker de mange turister. På et tidspunkt var der tale om at opføre et større hotel på Grenen, men planerne gik i sig selv igen fordi Grenen i dag som sagt mere er et vådområde end en fast tange, så der blev ikke plads til byggeriet.

At nyde sommeren ”på Skagen”, som turister de sidste 200 år har kaldt det, og bade en tur i vandet foregår i dag mest i området omkring Kandestederne eller på den nye strand nord for Ålbæk, som vandringen af Råbjerg Mile har lavet. Sommertemperaturen gennem de seneste 100 år er steget så meget, at man egentlig ikke mere taler om en sommer over 2-3 måneder, men mere en 6 måneders periode. Alle fra nær og fjern nyder Skagen, dens gamle kultur og eminente badestrande. Det var grunden til, at vi endnu en gang kørte til Skagen.

Er det ikke bare dejligt i Skagen?

 

En kommentar til “Skagen år 2115!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skagen år 2115!”

  • Klaus Nielsen

    Selvom det meste nok er “tænkt/eller en ond drøm” så kan en del af det nok være rigtigt, hvem ved ?. Godt man ikke skal opleve den tidszone.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen år 2115!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER