Lokalplan for ”Hvide Hus”

Lokalplan for ”Hvide Hus”

13. januar 2015 - kl. 0:01 - af

Der er lagt op til endelig vedtagelse af en lokalplan for ”Hvide Hus” ved Hans Baghsvej/Skovbrynet i Skagen, når Plan- og Miljøudvalget afholder møde i dag, den 13. januar.

Sagen er tidligere behandlet af Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget på møderne den 30. september 2014. Forslaget har været offentligt fremlagt i efteråret.

Formålet med lokalplanen er at ændre anvendelsen af området fra offentlige formål til bolig- og erhvervsformål. Lokalplanen stiller krav om, at der skal etableres minimum 1 p-plads pr. bolig.

Center for Teknik og Miljø har ikke modtaget indsigelser til de fremlagte planforslag i løbet af offentlighedsfasen. Der er derfor ikke foretaget rettelser i vedlage plan i forhold til det fremlagte forslag.

Teknik- og Miljødirektøren indstiller, at Plan- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at lokalplanen samt kommuneplantillæg vedtages endeligt uden ændringer.

Inden for lokalplanområdet ligger den fredede bygning ”Hvide Hus”. Bygningen er opført i år 1900. I Skagen defi neres bygninger i lokalplaner med bevaringsværdier fra 1-4 som bevaringsværdige. ”Hvide Hus” er kategori 2. Hvide Hus er en villa opført i historicistisk stil med national-romantiske træk. Bygningen fremstår pudset og hvid med røde vingetegl. Døre og vinduer er originale og udført i hvidmalet træ.

Lokalplanen nævner, at Ifølge Ernst Mentze’s bog om P. S. Krøyer kom Joh. F. Brodersen (kendt under navnet Hans Brodersen) og hans hustru Henriette (kendt under navnet Henny) til Skagen i 1896 med deres 4 børn. Familien boede i en årrække til leje, inden de i 1903 flyttede til »Det hvide Hus«, som Hans Brodersen, der da var blevet kæmner, havde ladet opføre. Familien – »Den glade Familie« – sluttede hurtigt venskab med flere af datidens kendteste kunstnere i Skagen – bl.a. Drachmann og Krøyer, og »Det hvide Hus« blevet sted, hvor man gerne samledes.

 

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalplan for ”Hvide Hus” ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger