Lederrokade på skoleområdet

Arkivfoto.

Lederrokade på skoleområdet

14. januar 2015 - kl. 6:58 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Faglig Klub på Skagen Skole:

Lærerpersonalet på Skagen Skole har med stor undren modtaget meddelelsen om, at Frederikshavn Kommune pr. 1. august 2015 har valgt at udskifte hele ledergruppen på en gang. I vores optik forringer den muligheden for at yde den gode kommunale service, som forventes af os, og som vi naturligt ønsker at bidrage med.

Skolerne i Skagen har gennem en lang årrække været genstand for temmelig store forandringer, hvilket har medført at både ledelse, personale og elever er udfordret maksimalt og mangler rodfæste. Det forventes af os, at vi som personale i øjeblikket skal have fødder i stedet for rødder, så vi lettere kan ”flytte os”. Man glemmer dog, at når forandringens vinde blæser, er det dem, der kun er udstyret med fødder, der blæser omkuld. De der er udstyret med ”rødder”, som er forankret et sted – til en ledelse, en kollegagruppe, en elevgruppe, en forældregruppe, har væsentligt lettere ved at holde sig oprejst.

Den trufne beslutning giver ingen mening. Beslutningen er truffet helt uden skelen til vigtigheden af relationers betydning for trivsel og motivation på arbejdspladsen. Det er ligeledes af afgørende betydning, at en skoleleder har indsigt i kulturen og historien for nærområdet.

Frederikshavn Kommune har besluttet sig for at følge forskellige fokuspunkter. Fokuspunkterne sigter mod økonomisk rentabilitet, effektivitet samt at gøre både borgere og medarbejdere mere robuste.

Medarbejderne på Skagen Skole oplever ikke, at disse hensigter imødekommes. Vi ønsker en klar præcisering af hvilke principper, der danner grundlaget for beslutningen.

Lærerpersonalet på Skagen Skole er bekymrede for, hvorledes den kommende forandringsproces vil påvirke elevernes hverdag. Personale og elever har brug for ro til at koncentrere os om at bevare de tætte relationer, der er så nødvendige for at vores elever trives og udvikles optimalt.

 

1 kommentarer til “Lederrokade på skoleområdet” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Lederrokade på skoleområdet”

  • Uha! Hvem er det, der har lavet de ændringer??
    Embedsmænd?? Har man igen i Frederikshavn kommune glemt at spørge/tale med medarbejderne? Hvad er det for tilstande, man byder de kommunalt ansatte? Jeg er målløs. Er det ikke snart på tide, at vores kommunal politikere åbner øjnene, og kigger på det embedmandsvælde der tilsyneladende foregår i den kommune, jeg betaler skat til. Jeg oplever, at man ansætter rigtig mange direktører med den ene hånd, samtidig med der fyres “gulvarbejdere” med den anden hånd. Kunne det tænkes, at der var en der kunne komme med en forklaring???

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lederrokade på skoleområdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger