Nordjyske Bank A/S offentliggør tilbudsdokument

Nordjyske Banks afdeling i Skagen.

Nordjyske Bank A/S offentliggør tilbudsdokument

14. januar 2015 - kl. 16:21 - af

–  i forbindelse med det betingede, frivillige købstilbud på alle aktier i A/S Nørresundby Bank.

Nordjyske Bank offentliggjorde i selskabsmeddelelse 20.2014 den 18. december 2014, at banken havde besluttet at fremsætte et betinget, frivilligt offentligt købstilbud på alle aktier i A/S Nørresundby Bank. Aktionærerne i Nørresundby Bank tilbydes et samlet vederlag pr. aktie i A/S Nørresundby Bank bestående af 335 kr. i kontanter og én aktie i Nordjyske Bank, svarende til en samlet pris på 450 kr.*
For så vidt angår præmien henvises til selskabsmeddelelse nr. 20.2014.

Nordjyske Bank har i dag offentliggjort et tilbudsdokument med en nærmere beskrivelse af vilkårene og betingelserne herfor i overensstemmelse med reglerne i § 4 i bekendtgørelse nr. 562 af 2. juni 2014 om overtagelsestilbud.
Tilbudsdokumentet kan findes her.

Vi kan samtidig meddele, at SKAT har meddelt tilladelse til skattefri aktieombytning til aktionærer i Nørresundby Bank, som måtte acceptere købstilbuddet fra Nordjyske Bank. Tilladelsen er nærmere beskrevet i tilbudsdokumentet.
Bestyrelsen i Nordjyske Bank A/S har i forbindelse med godkendelse af tilbudsdokumentet samtidig besluttet at udnytte sin bemyndigelse i bankens vedtægter § 2a til kapitalforhøjelse til udstedelse af op til nominelt DKK 46 millioner nye aktier som betaling til Nørresundby Bank aktionærer, der tegnes ved apportindskud, såfremt tilbuddet gennemføres.

* Opgjort på baggrund af den gennemsnitlige lukkekurs for Nordjyske Bank aktien de seneste ti børsdage frem til den og med 17. december 2014 og svarende til den garanterede kurs i den efterfølgende fortegningsemission.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske Bank A/S offentliggør tilbudsdokument ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger