
Mrs. Brown spilles af Sally Hawking og bjørnen Paddington af Ben Whishaw. Her er scenen, hvor de mødes på stationen.
Film for hele familien i Skagen Bio
28. januar 2015 - kl. 6:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio byder i den kommende tid på hyggefilm, som er for hele familien.
På søndag eftermiddag, 1. februar, gælder det en film med en talende bjørn, Paddington.
De talende bjørn rejser til storbyen London for at finde sig et nyt hjem.
Men da han står alene på Paddington Station, begynder han at frygte, at bylivet måske alligevel ikke er noget for ham.
Heldigvis møder han den rare familie Brown, som tager ham til sig. De giver ham husly og te, og familien Brown giver bjørnen navnet Paddington – opkaldt efter den station de fandt ham på.
Paddington har nu fundet sig et rart og trygt hjem, men snart bliver trygheden sat på prøve. En skummel dyreudstopper opdager den talende bjørn, og snart kommer Paddington i stor fare.
Filmen er med dansk tale.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Film for hele familien i Skagen Bio' til en bekendt