Projekt OPTUR i ældreplejen

Projekt OPTUR i ældreplejen

2. februar 2015 - kl. 7:15 - af

I forbindelse med ældrepuljeprojektet ”Længst muligt i eget liv” er der to indsatser. Den ene er videreførelse af den eksisterende ordning i hjemmeplejen, og den anden går på en øget indsats fysisk, psykisk og socialt for beboerne i de kommunale plejeboliger. Denne indsats har fået navnet OPTUR.

Socialudvalget skal på sit møde den 4. februar drøfte ordningen.

Af et tidligere notat fremgår, at borgerne gennem hjælp til selvhjælp og øget fokus på den enkelte borgers ressourcer styrkes, så de oplever et meningsfyldt og selvstændigt hverdagsliv. Fra kommunal side ønsker man at sikre flere borgere en større grad af selvhjulpenhed og dermed større indflydelse på egen hverdag.

Personalet i projekt OPTUR har på baggrund af opstarten ønsket at ændre metodikken fra at skulle favne alle nye beboere i alle plejeboligerne og lidt efter lidt implementere kulturændringen hos personalet de enkelte steder, til i stedet at fokusere på implementeringen i en enhed af gangen og favne de nye beboere på det ene sted.

Det betyder, at der er blevet lagt en implementeringsplan, som sikrer, at alle plejeboligenhederne har haft et 3 ugers fokus med projektpersonalet til september 2015. Når OPTUR har været i en plejeboligenhed, og der senere kommer nye beboere i enheden, så vil projektet favne disse beboere.

Ændringen betyder, at OPTUR og ældrepuljeprojektet vedr. demens følger samme strategi. På baggrund af erfaring fra tidligere implementeringsprojekter, som fordrer en ændret kulturforståelse hos personalet, er det vigtigt, at projektet har fuldt fokus i en periode. Den intensive indsats og fokus på personalet er en nødvendighed for at få rehabilitering implementeret korrekt.

Ved at fokus er i en 3 ugers periode, har projektpersonalet mulighed for at observere det almindelige plejepersonale og sikre, at der anvendes den korrekte indgangsvinkel til at ændre kulturen hos personalet, så beboerne får mest muligt ud af projektets indsatser, samtidigt med at personalet har faste sparringspartnere. Ved at inddrage de nye beboere sikres det, at det er beboerens mål, der bliver til fælles mål for både plejepersonale og projektpersonalet.

 

Tekst af Per Rye

1 kommentarer til “Projekt OPTUR i ældreplejen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Projekt OPTUR i ældreplejen”

  • Det lyder da rigtig godt. Så må man håbe, at personalet får den fornødne ekstra tid til, at borgeren kan være med i dette. For ældre/gamle er jo ikke så hurtig til deres arbejde, som plejepersonalet desværre skal være.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Projekt OPTUR i ældreplejen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger