Sang og gode historier på Kystmusseet

Sang og gode historier på Kystmusseet

15. februar 2015 - kl. 6:04 - af

Kom til en stemningsfuld aften onsdag d. 04. marts kl.19.30, hvor Kystmuseets maritime mandskor Gasterne synger danske og udenlandske viser og sange.

I løbet af aftenen vil museets formidler fortælle om livet i Skagen i 1800-tallet, hvor de fleste fiskere levede yderst nøjsomt og endda satte livet på spil for at redde skibbrudne fra druknedøden, mens andre, feriegæster og kunstnere, rejste hertil for at nyde livet, selskabet og det smukke landskab. Aftenens historie vil være en af de mange dramatiske strandingshistorier fra Skagen.

Siden det 16 mand store kor Gasterne blev dannet i slutningen af 2012, har de øvet flittigt hver onsdag aften, med det resultat at koret nu har et spændende og ganske varieret repertoire. De synger både på svensk, russisk, engelsk og tysk. De fleste sange har fokus på hav, strand, søfart og kuling, men koret har også sange om årstiderne og mere klassiske fædrelandssange på programmet.

Korets dirigent Michael Erbs har speciale i sang og komposition fra Musikkonservatoriet.

Han laver alle korets 4-stemmige arrangementer og dirigerer koret med allerstørste præcision og myndighed. Kom og oplev det velsyngende kor og få en god historie på Kystmuseet, Skagen, P. K. Nielsens vej 8-10.

Billetter á 100,- er inkl. et glas vin og en sandwich. Billetterne kan købes på museet indtil d.02.03.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sang og gode historier på Kystmusseet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger