Søg Skolemælkslegatet nu

Den 13. marts er sidste frist for at søge Skolemælkslegatet, som Mejeriernes Skolemælksordning står bag. Her kan klasser søge om penge til aktiviteter, der styrker fællesskabet.

Søg Skolemælkslegatet nu

4. marts 2015 - kl. 7:44 - af

Vil klassen gerne mødes til fællesspisning, komme på bondegårdsbesøg eller noget helt tredje, så er der penge at hente. 100.000 kr. bliver udloddet til landets skoleklasser gennem Skolemælkslegatet, som har ansøgningsfrist 13. marts 2015.

Det er nu, ansøgningen skal skrives i landets skoleklasser. Den 13. marts er sidste frist for at søge Skolemælkslegatet, som Mejeriernes Skolemælksordning står bag. Her bliver der to gange om året uddelt 100.000 kr. til aktiviteter, der styrker fællesskabet i klassen.

”Tit mangler der penge i klassen til at komme på en udflugt, holde fællesspisning, besøge en bondegård eller noget helt andet. Her kan Skolemælkslegatet være en kærkommen håndsrækning. Vores eneste krav er, at pengene skal gå til at styrke fællesskabet i klassen eller sundheden i bred forstand,” forklarer Jan Hermansen, som er leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

Klasserne, der søger, kan maksimalt få 5.000 kr. pr. klasse. I komiteen for Skolemælkslegatet sidder repræsentanter fra Mejeriernes Skolemælksordning, en elevrepræsentant, en folkeskolelærer og en skoleleder. De heldige klasser får direkte besked i uge 13 og efterfølgende offentliggøres klasserne på www.edutainmenthuset.dk.

Læs mere om Skolemælkslegatet på edutainmenthuset.dk, hvor der også er andre spændende aktiviteter for landets skoleklasser.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til:
Jan Hermansen, leder af Mejeriernes Skolemælksordning, tlf.: 87 31 20 00, mail: jher@mejeri.dk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søg Skolemælkslegatet nu' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger