
Ministersvar om vejudvidelse syd for Skagen
8. marts 2015 - kl. 18:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når Teknisk Udvalg holder sit næste møde den 9. marts, vil udvalget under punktet ”orienteringssager” få præsenteret indholdet af en svarskrivelse fra transportminister Magnus Heunicke vedr. en eventuel udvidelse af vejstrækningen mellem Skagen og Ålbæk.
Ministerens bemærkninger fremkommer som svar på en henvendelse fra Teknisk Udvalg til Transportministeriet.
Magnus Heunicke gør opmærksom på, at en udbygning af Skagensvej forudsætter, at der først skal udarbejdes en ny VVM-redegørelse, da det hidtidige beslutningsgrundlag fra Nordjyllands Amt i dag må anses for at være forældet.
En udbygning vil endvidere kræve, at forligskredsen bag den grønne transportpolitik beslutter at igangsætte en ny VVM-redegørelse, samt at man bliver enige om at afsætte midler til at gennemføre projektet. En eventuel bevilling til projektet vil endvidere bero på, at der kan opnås enighed herom i forligskredsen.
Tilsvarende vil en videreførelse af cykelstien helt til Skagen dels forudsætte et opdateret grundlag, dels forudsætte prioritering af midler til projektet i forligskredsen.
Svarbrevet slutter med at oplyse, at kommunen er meget velkommen til at kontakte Vejdirektoratet, hvis man vil vide mere om de undersøgelser, der ligger vedrørende projektet.
Tekst af Per Rye
1 kommentarer til “Ministersvar om vejudvidelse syd for Skagen” under annoncerne.
















Skal vi ikke bare være enige om at det aldrig bliver til noget, og at cykelstien er helt gak i låget al den tid man kan køre over Hulsig hede.