Boghandlen skifter til nyt indkøbssamarbejde

Frank, Vivian, Conni og Lea glæder sig til at vise kunderne de nye muligheder Skagen Boghandel har at byde på, og til at yde den samme gode service.

Boghandlen skifter til nyt indkøbssamarbejde

12. marts 2015 - kl. 6:56 - af

”Vi har længe ønsket os større frihed til selv at sammensætte sortimentet i vores boghandel. Derfor har vi nu besluttet at skifte til kædesamarbejdet Kon-Tur”, fortæller boghandler Frank Kiil Nielsen i Skagen Bøger og papir. I Kon-Tur bliver vi en del af flere end 30 selvstændige boghandlere, fordelt over hele landet, der ligesom os prioriterer, at deres boghandel er tilpasset lokalområdet og at markedsføringsbudgettet bruges lokalt. I mange sammenhænge kan Skagen jo sammenlignes med et ø-samfund og derfor er det vigtig os specialbutikker at kunne tilbyde det, der efterspørges.

I forbindelse med kædeskiftet ændres boghandlens navn til ”Skagen Boghandel”, men vi lyder da stadig navnene ”Græsbøll`s Boghandel” og ”Bogormen”, siger Frank Kiil Nielsen med et grin. De gamle navne hænger ved og der har da også været boghandel i bygningen Sct. Laurentii Vej 76 i omkring 50 år.

Har man et elektronisk gavekort til Bøger & papir, som man ønsker at bruge i butikken, skal det være brugt inden 1. april, hvor samarbejdet med Bøger & papir-kæden officielt ophører.

Vi glæder os til at vise vores kunder vores nye varer og det vil især blive på hylderne med kontorartikler og skriveredskaber, der ses en ændring i udvalget, idet vi fremover har valgt at satse på gode og kendte mærkevarer.

Samtidig tilpasser vi, at der igen åbner en legetøjsbutik i Skagen her i foråret. Det giver plads til at udvide sortimentet med et langt større udvalg af kunstnerartikler. Vi er dog som altid først og fremmest en boghandel, og derfor vil vi fortsat have en stor og velassorteret bogafdeling med plads til fordybelse, som vi ved vores kunder nyder. Fremover bliver der også plads til et ”børnehjørne” med masser af børnebøger og plads til leg.

Sammen med medarbejderne Conni Anette Jensen og Lea S. Jensen glæder han sig til at vise kunderne de nye muligheder Skagen Boghandel har at byde på, og til at yde den samme gode service.

Frank Kiil Nielsen har nu i omkring 3 år ledet boghandlen. ”Min kone Vivian Kirkedal Nielsen fik konstateret en kronisk hjertelidelse og så faldt det naturligt, at jeg overtog ”jobbet””, fortæller han. Han har selv i 5 år der før været selvstændig it-konsulent og det har han da heller ikke helt sluppet. ”At have en specialbutik i Skagen er mere en livsstil end et arbejde. Det er jeg klar til at skrive under på.” udtaler Frank Kiil Nielsen. I forbindelse med en omrokering, holder butikken lukket tirsdag og onsdag den 17. og 18. marts, men står klar igen torsdag morgen den 19.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Boghandlen skifter til nyt indkøbssamarbejde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger