
Karsten Flyvholm og Jesper Nordentoft.
Karsten fik sin fortjente præmie
13. marts 2015 - kl. 9:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Karsten Flyvholm var i går på besøg hos Tøjeksperten for at afhente den præmie han vandt i Skagen På Vægten.
Tøjeksperten havde sponseret en fuld påklædning til den mand der indexmæssig tabte sig mest i de otte uger SPV stod på.
Karsten Flyvholm var ikke i tvivl, da han sammen med resten af holdet “Gumbasserne” tilmeldte sig SPV:
“Jeg gik lige fra starten af konkurrencen benhårdt efter at blive bedste mand, og jeg var sgu lidt stolt, da det var mit navn der blev annonceret som vinder i fredags, udtaler Karsten Flyvholm og han fortsætter: At vi så også som hold vandt konkurrencen var jo bare helt perfekt.”
Karsten har udover at spise sundt, også motioneret en hel del. ” Lange gåture, og masser af kilometer på motionscyklen er det blevet til i løbet af de otte uger, og det regner jeg med at blive ved med, selv om det nok bliver i lidt mindre omfang, slutter Karsten Flyvholm.
“Det er et fantastisk resultat Karsten har opnået, og det vil vi gerne være med til at præmierer”, fortæller butikschef i Tøjeksperten, Jesper Nordentoft: ” Vi har klædt Karsten på, fra sko til butterfly, i mærket Lindbergh, danmarks bedst sælgende mærke lige nu, og jeg synes vi er nået frem til et supergodt resultat.”
1 kommentarer til “Karsten fik sin fortjente præmie” under annoncerne.
















tillykke Karsten , godt gået