
Bytingets 1. generalforsamling
20. marts 2015 - kl. 8:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 26. marts kl. 19 afholder Skagen Byting sin 1. ordinære generalforsamling. Det sker i foreningshuset på Kappelborg.
Bytingets vedtægt angiver dagsordenen, der skal afvikles på 1 time. Her er beretningen (som altid) i centrum, men på denne første generalforsamling er det særlig interessant, fordi beretningen og medlemmernes kommentarer til den bliver retningsgivende for Bytingets videre arbejde, herunder medlemsaktiviteter.
I forlængelse af generalforsamlingen træder Henrik Bjerg Thomsen ind på scenen. Henrik Bjerg vil introducere sit spændende projekt om lystfiskeri på havnens sydmole. I følge idemageren er der tale om et projekt af internationale dimensioner, der vil kunne tiltrække mange mennesker fra nær og fjern og øge omsætningen i Skagen by betragteligt.
Medlemskab af Bytinget opnås ved indbetaling af 100 kr. på konto 7530 1087732
Chresten Sloth Christensen
Sekretær. Bytinget.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bytingets 1. generalforsamling' til en bekendt