Generalforsamling og præsentation af Skagen Rev

Generalforsamling og præsentation af Skagen Rev

30. marts 2015 - kl. 10:20 - af

Torsdag den 26.03 havde 29 af 99 medlemmer fundet vej til Bytingets 1. egentlige generalforsamling.

Erfarne folk fortæller, at et fremmøde på over 25 % er flot, men set i lyset af, at der efter generalforsamlingen var mulighed for første gang i byen at overvære fremlæggelsen af lystfiskerprojektet Skagen Rev”, kunne man måske have forventet et større fremmøde.

Formandens beretning var fyldig, og ser man bag om de aktiviteter og arrangementer, Bytinget selv har stået for eller deltaget i, står følgende tilbage: det er temmelig imponerende, at Bytinget på under 1 år har nået den respekt og den status i Skagen og hos myndighederne, som aktiviteter og arrangementer afspejler. Det giver mod på fremtiden, og det giver indflydelse!

Derfor var der også vægt bag formandens ord efter Henrik Bjerg Thomsens præsentation af Skagen Rev. Formanden tilkendegav, at Bytinget ville arbejde videre med idéen under forudsætning af, at idémageren ønskede det og under forudsætning af, at ideen kan realiseres i respekt for havnens erhverv og under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Idéen har nemlig internationale dimensioner og et stort økonomisk potentiale for ny omsætning og indtjening i Skagen. Det sidste forudsætter dog, at gode kræfter snarest begynder at tænke i forretningsmæssige baner.

Derfor holder Bytinget den 9. april et særligt møde om projektet, og om hvordan Bytinget evt. kan fremme idéen og arbejde med på realiseringen af den.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling og præsentation af Skagen Rev' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger