
Sæsonåbning i Drachmanns Hus
31. marts 2015 - kl. 7:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Månedens billede på Skagens Museum er i april taget på tur til Vesterby i anledning af, at Drachmanns Hus åbner op for sæsonen netop i denne måned. Således vil man skærtorsdag den 2. april kl. 14.00 kunne høre museumsinspektør Mette Harbo Lehmann fortælle om Holger Drachmann. En meget vellidt mand der i sin samtid var kendt som den store danske digter, selvom han oprindeligt var uddannet marinemaler. Fortællingen tager udgangspunkt i et af Drachmanns egne værker i huset, et maleri uden årstal, men med et ganske betagende kystlandskab.
Arrangementet gentages torsdag den 16. april, samme klokkeslæt og er gratis for museets gæster. Drachmanns Hus åbner onsdag den 1. april, og holder åben tirsdag-søndag kl. 11-16 hele denne måned, åbningstider for resten af året og mere information kan findes på www.drachmannshus.dk
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæsonåbning i Drachmanns Hus' til en bekendt