
Karen Willesen.
Karen Willesen og Casper Eliasen tager imod på Galleri Molevit
2. april 2015 - kl. 7:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
De to internationale kunstner Karen Willesen og Casper Eliasen går for første gang sammen om en udstilling. De vil præsenterer nye værker på udstillingen SPRING i Skagen i påsken.
Der venter det kunstelskende publikum en helt speciel oplevelse, når to af landets efterspurgte kunstnere, Karen Willesen og Casper Eliasen, går sammen, og udstiller helt nye større og mindre værker på Galleri Molevit Skagen. Det sker i perioden fra den 28. marts til 5. april 2015 ( Påskesøndag er sidste dag).
Det er første gang Karen Willesen og Casper Eliasen er sammen om en udstilling. Arbejdet blev indledt for godt et halvt år siden, og lige siden har de haft travlt for at sikre sig, at udstillingen får den høje standard, de er kendt for at levere. De værker, som vil møde publikum på Galleri Molevit, er unikke og har ikke tidligere været vist offentligt.
De to kunstnere er begge meget velkendte i Skagen. Karen Willesen udstiller for 8. år i Skagen, dels på Galleri Molevit og i Det hvide Fyr. Casper Eliasen har været fast kunstner hos Galleri Bo i 3 år og er nu tilbage i Skagen.
Med udstillingen SPRING, ønsker kunstneren at give publikum oplevelsen af en god atmosfære, hvor gæsterne kan føle sig godt tilpas.
-For mig handler det om gennem mine farvekombinationer at give beskueren energi, glæde og troen på sig selv. Værkerne skal vække undren og gøre indtryk, siger Karen Willesen.
Kunstanmeldere beskriver ofte hendes arbejder, som både smukke og tankevækkende.
Karen Willesen, der bor i Sønderborg, har bl.a. udstillet i Berlin, Hannover og i Nordisk Ministerråd i København. I 2015 vil man udover på Galleri Molevit BaneGården kunne opleve hendes værker på Banegården i Aabenraa, Fængslet i Horsens, Det hvide Fyr i Skagen og Øksnehallen i København.
-I mit valg af motiver dyrker jeg de grafiske elementer, og spinkle tråde der løber ved siden af brusende floder af pigment. Jeg svinger mellem lyrisk afstemte farvetoner, til voldsomme kulørbomber, og inspirationen er hentet i kontrasten mellem naturindtryk og det pulserende byliv siger Casper Eliasen der er bosat i Aarhus.
Udstillingen kan ses hos Galleri Molevit Jens Klarups vej 1 9990 Skagen 28. – 5. april alle dage 10 – 18.
Karen Willesen vil være tilstede alle øvrige dagene.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Karen Willesen og Casper Eliasen tager imod på Galleri Molevit' til en bekendt