
Politiet på landsdækkende kontrol i påsken
4. april 2015 - kl. 10:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Politiet gennemfører traditionen tro i påskedagene en indsats mod spiritus- og narkotikakørsel.
Aktionen startede i torsdags og fortsætter frem til mandag den 6. april.
Påsken er en højtid, hvor man mødes i festligt lag, og hvor der ofte indtages spiritus. Det øger risikoen for spirituskørsel. På trods af at det i dag er mindre accepteret at køre i påvirket tilstand,er spiritusbilister fortsat involveret i hver femte dødsulykke.
I påsken vil politiet også se efter bilister, der er påvirkede af narkotika eller medicin. Antallet af sigtelser for narkotika- og medicinkørsel er stigende, hvilket ikke mindst skyldes, at politiet har fået bedre redskaber til at kontrollere førerne.
Politiet opfordrer til, at man på forhånd aftaler, hvem der skal køre bilen efter festlighederne, eller at man tager en taxa eller bus hjem.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Politiet på landsdækkende kontrol i påsken' til en bekendt