Advarsel om uønsket email

Advarsel om uønsket email

24. april 2015 - kl. 7:59 - af

En læser har gjort redaktionen opmærksom på, at der for tiden florerer en potentiel farlig email. Mailen giver indtryk af, at komme fra NemID og har overskriften “Problem med dit NemID”. I mailen bliver man opfordret til, at klikke på et indlejret link. Dette angiveligt for stadig at kunne benytte NemId. I modsat fald, vil NemId blive deaktiveret i 3-4 uger.

Der er selvfølgelig kun een ting at gøre: Slet mailen med det samme.

Som det fremgår nederst i denne artikel bliver man opfordret til at oplyse sine koder, samt uploade et billede af sit NemId-nøglekort. Langt de fleste vil naturligvis undlade at følge opfordringen, men der har desværre tidligere været eksempler på det modsatte. Så vær varsom!

2 ting kan være med til at beskytte dig mod disse ugerninger: Et fornuftigt antivirusprogram og en god del sund fornuft.

Her er den fulde ordlyd af den uønskede mail:

Kære værdsatte NEM-ID bruger, Vi vil gerne starte med at ønske dig godt nytår, og vi håber, at alle dine ønsker går i opfyldelse Desværre starter året ikke altid godt. Uheldigvis oplevede vi DDoS-angreb sidste nat, og hele systemet gik ned i omkring 3 timer, som du måske bemærkede. Vi arbejdede så hurtigt, som vi kunne, for at ordne dette, og på nuværende tidspunkt kører alle systemer uden afbrydelser. Men der var nogle konti, som blev kompromitteret, og din er en af dem. Vi beder dig derfor venligst om at klikke på linket forneden og indtaste dine NemID adgangsoplysninger og uploade et billede af NEM-ID nøglekort (alle koder skal være synlige) for at gendanne adgang til din konto. Link Fjernet Hvis du ikke gør dette, vil vi blokere din konto og du vil skulle vente 3 til 4 uger på, at vi sender dig en ny nøglekort. Med venlige hilsner, Jan Petersen, NemID

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Advarsel om uønsket email' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger