
Levende og morsomt foredrag i Hulsig
30. april 2015 - kl. 9:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hulsig Borgerforening var så heldig at formå den kendte forfatter og foredragsholder Bjarne Nielsen Brovst til at komme og holde sit meget inspirerende foredrag “livsglæde og livsmod”. Han fortalte levende og morsomt om Kaj Munks enke Lise Munk samt om balletdanserinde Ulla Poulsen Skou, der tidligere havde en gård i Hulsig.
Endnu mere sprudlende var glimtene fra Bjarne Nielsen Brovsts egen familiehistorie langt bagud i tiden med konflikter og kærlighed mellem byboere, landmænd og fiskere.
Arrangementet foregik den 24. april i Borgerforeningens forsamlingshus på Kandestedvej og var en stor succes. Der deltog ca. 45 publikummer, som alle fik en masse gode grin og mange tanker med hjem.
Tekst og foto: Hulsig Borgerforening

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Levende og morsomt foredrag i Hulsig' til en bekendt