Ombygning på Jeckelsvej drøftes i Plan- og Miljøudvalget

Ombygning på Jeckelsvej drøftes i Plan- og Miljøudvalget

3. maj 2015 - kl. 10:46 - af

Spørgsmålet om dispensation i forbindelse med en ansøgning om at måtte foretage en om- og tilbygning af ejendommen Jeckelsvej 22 i Skagen er sat på dagsordenen for næste møde i kommunens Plan- og Miljøudvalg den 5. maj.

Ejeren af ejendommen har søgt om principgodkendelse til en om- og tilbygning af den eksisterende bolig. Der er i 2006 givet byggetilladelse til om- og tilbygning af ejendommen, og de udvendige renoveringsarbejder blev igangsat i januar 2015. Efter henvendelse fra en nabo blev byggeriet standset i februar i år, da byggetilladelsen ikke vurderes at være udnyttet, og derfor ikke længere er gældende.

Sagen blev taget af Plan- og Miljøudvalgets dagsorden den 14. april 2015, for at afvente ny naboorientering.

Ejendommen er omfattet af en lokalplan fra 1987. Denne lokalplanen dækker et bevaringsværdigt område i Højen (Gl. Skagen) og har bl.a. til formål at fastholde og forbedre de nuværende kvaliteter i og omkring den bevaringsværdige bebyggelse.

Den oprindelige bolig er opført i 1970 i én etage med 20° saddeltag. Der er i 1985 bygget udestue mod syd. Byggeriet afviger væsentligt fra, hvad der i øvrigt ses i Gl. Skagen eller tilstræbes i området. Ejeren ønsker at renovere boligen, så den passer bedre ind byggestilen i området. Renoveringen omfatter inddragelse af eksisterende garage mod vest, ændring af tagkonstruktion på den oprindelige garage, bygning af tagetage med 2 kviste samt nedrivning af udestue og opførelse af udskud mod nord og syd.

Det ansøgte kræver en række dispensationer. Ejeren begrunder bl.a. ansøgningen om dispensation med, at man ved renoveringen er bundet af rammerne på det eksisterende hus, men det er forsøgt at skabe et tidstypisk Skagenshus ud fra et gammelt 60’er hus, så det passer ind i omgivelserne og ikke afviger fra de omkringliggende huse i såvel bredde som højde.

Der er foretaget naboorientering af omkringboende naboer. Grundejerforeningen Gammel Skagen og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Skagen og Raabjerg Sogne. 2 naboer, grundejerforeningen og foreningen for bygnings- og landskabskultur ønsker ikke, at ansøgningen imødekommes.

Materialet, som er sendt i naboorientering, viser en taghældning på 42°. Det er efterfølgende konstateret, at taghældningen er 45°, hvilket også blev godkendt i 2006. Udførelse af en tagetage med 45° taghældning vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, da taget på flere af de omkringliggende boliger er udført med en hældning på 45° eller mere. Der er iværksat en ny naboorientering, selvom uoverensstemmelsen mellem det udsendte materiale og de faktiske forhold reelt ikke har betydning for de ansøgte dispensationer vedr. taghældning på tilbygning mod vest. Resultatet af den nye naboorientering fremlægges på udvalgsmødet.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at byggeriet med de ønskede ændringer er forsøgt tilpasset byggestilen i området, og at renoveringen er udført med respekt for det bevaringsværdige miljø. Tilbygning mod syd som ”udskud” vurderes desuden at understøtte karakteren af byggeriet som et længehus. Dette vurderes at være at foretrække frem for en tværfløj, som lokalplanen giver mulighed for.

Teknik- og Miljødirektøren indstiller til udvalgsmødet, at en om- og tilbygning godkendes som ansøgt, og at der gives dispensation til, at tag over en tidligere garage udføres med såkaldt ensidig taghældning på ca. 10 grader, at ”udskud” mod nord og syd udføres med en bredde på ca. 2 m, samt at den samlede husbredde inkl. ”udskud” bliver på 11,6 m.

 

Tekst af Per Rye

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ombygning på Jeckelsvej drøftes i Plan- og Miljøudvalget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER