Mindeord om Bruno Jensen

14. maj 2015 - kl. 13:37 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Natten til torsdag den 7. maj sluttede rejsen for Bruno, min allerbedste ven. Alt for tidligt, kun 64 år, men med de seneste 7 svære uger, efter at Bruno havde fået konstateret en alvorlig kræftsygdom, fik Bruno fred.

Brunos livsforløb var på mange måder broget. Han mistede som kun 10 årig sin mor. Det gav ikke Bruno de bedste betingelser i sine drenge- og teenageår, men han kæmpede også den gang, som vi kendte ham, igennem tiden, men ikke uden livsvarige ar.

Jeg mødte første gang Bruno da han var 13 år. Det var i SIK, hvor han gennem mange år også satte sine positive spor. Det var som ungdomstræner for ham og andre ”rødder”, hvor han hurtigt skilte sig ud som en ”ener”. Vidste hvad han ville og IKKE ville, som altid har kendetegnet ham på en positiv måde.

Bruno blev uddannet inden for herretøj i Westend i Skagen. Kunderne tog ham til sig for sin humoristiske sans, altid en god historie i ærmet og ikke mindst som en rar person. Vi der har arbejdet sammen med ham har aldrig kedet os. Jeg havde selv fornøjelsen at arbejde sammen med Bruno hos Villy Nielsen, herretøj.

Bruno overtog efter sin far spilleautomatfirmaet. Det gav ham og Anni-Grethe nogle vanskelige år hvor der i perioder var meget lidt at gøre med. Men Brunos fightervilje fornægtede sig heller ikke denne gang, knoklede sig, godt støttet af Anni-Grethe, igennem vanskelighederne og fik succes med sit firma. Gennem sin lidt uortodokse væremåde blev Bruno gennem sin væremåde en kendt, populær og respekteret person i hele Vendsyssel.

Som medlem af SIK satte Bruno også sit præg. En god holdkammerat, godt humør, talent, som til mange træneres utilfredshed, ikke altid behagede ham at bruge! Men Bruno slap altid godt fra det gennem sit vindende og charmerende væsen.

Sammen med Anni-Grethe fik Bruno sin datter Barbara som efterfølgende har fået deres alt over skyggende kærlighed og opmærksomhed.

For snart 3 år siden blev Bruno ramt af en alvorlig hjerneblødning som bevirkede en lammelse af højre ben og arm. I den situation fornægtede hans fightervilje sig heller ikke. Hård genoptræning på træningscentre i Skagen og andre steder i landet. Ved siden af gennemførte han dagligt et meget hårdt træningsprogram i hjemmet, som mange raske ville have meget svært ved at gennemføre. En stor motivation for ham var at Anni-Grethe straks tog orlov fra sit arbejde for at støtte ham.

Der var løbende fremskridt med at genvinde førligheden, men desværre blev Bruno ramt af et falduheld, som satte ham langt tilbage i genoptræningen. Det betød at han efter 2 måneder  måtte starte forfra.

Når man mødte Bruno i hverdagen var det altid med sjov, historier og aldrig kedeligt.

Men de som kendte ham godt vidste også at der bagved dette var stor alvor, ansvarlighed og et kæmpe stort hjerte, som altid lod andre komme forrest, kerede sig om andre og aldrig havde fordømmende ord om andre, her tav han…

Som det absolut største betød, ud over, Anni-Grethe, Barbara og Johnny, den nære familie og venners ve og vel meget for Bruno.

Torsdag nat sluttede rejsen for Bruno. Han vil blive husket som den den kærlige ægtemand og far, gode kammerat, loyale og hjælpsomme ven og sit altid smittende gode humør.

Nu skal alle de gode minder om ham træde i stedet, det vil gøre savnet lettere.

En ” Ener” tog af sted før os andre, men han vil altid stå lysende klart for os.

Æret være Brunos minde.

Erik Markman