Mulighedernes Land

Mulighedernes Land

16. maj 2015 - kl. 7:47 - af

”Borgerne havde masser idéer”. Det skriver TV – Nord på baggrund af 2 timers udsendelse fra borgermøder i samtlige kommuner i Nordjylland. Idéerne handlede alle om, hvordan vi får ny vækst i Nordjylland.

Den 18. maj kl. 19 får skagboerne chancen for at frembringe idéer til vækst, fortrinsvis i Skagen. Det sker i Kulturhus Kappelborg, hvor Skagen Byting er arrangør. Forhenværende sundhedsminister Jacob Axel Nielsen er hovedtaler, men hovedaktørerne er skagboerne selv.

Beslutningen om arrangementet blev truffet lang tid før, arrangørerne fik kendskab til TV – Nords satsning, men den passer fint med dette initiativ.

Beslutningen blev truffet på baggrund af forårets debat om ”udkantsdanmark”, i vort sprog: mulighedernes land. I forlængelse af denne debat kappes de politiske partier nu om at stille forslag om bedre rammebetingelser for erhverv og bosætning i ”udkantsdanmark”, men forslagene lugter mere ar brændt valgflæsk end reel vilje til at vende udviklingen, så det bliver attraktivt for flere at drive erhverv, leve, bo og arbejde i bl.a. Skagen. Derfor må vi selv på banen med såvel idéer og som vilje og virke til selv at realisere dem.

Vi ses. Vi medbringer grifler. I medbringer idéer.

Mogens Eeg – Formand, Skagen Byting

Chresten Sloth Christensen – Sekretær, Skagen Byting.                                                     

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mulighedernes Land' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger