
Kunst til Middag på Skagens Museum
19. maj 2015 - kl. 6:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Under titlen “Kunst til middag” samarbejder Skagens Museum igen i år med Brøndums Hotel om en række eksklusive gourmetarrangementer med lidt ekstra godt til både mave, øjne og øre. Årets første Kunst til Middag finder sted torsdag den 21. maj.
Det hele begynder på Skagens Museum med en omvisning efter normal lukketid. Her vil museumsinspektør Mette Harbo Lehmann vise rundt i den nye museumsfløj, i særudstillingen Samling & Samtid. Omvisningen afsluttes med et glas vin på museet, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål både til udstillingen og skagensmalerne generelt.
Herefter serveres en skøn 2-retters middag på Brøndums Hotel sammensat af hotellets berømte køkken.
Arrangementet starter kl. 18.00 og koster kr. 500,- ekskl. drikkevarer til middagen. Billetter kan købes i forsalg via museets hjemmeside www.skagensmuseum.dk. Kunst til Middag finder i alt sted fire gange i for- og sensommeren, nemlig den 21. og 28. maj og igen den 20. og 27. august, alle gange med start kl. 18.00.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunst til Middag på Skagens Museum' til en bekendt