Turist-Info i Lysets landsby – Ålbæk er populær blandt turister og lokale

Turist-Info i Lysets landsby – Ålbæk er populær blandt turister og lokale

20. maj 2015 - kl. 7:01 - af

Så er den femte sæson med Turist-kontoret på Sdr. Havnevej i Lysets landsby – Ålbæk godt i gang. Aalbæk Ny Turistforenings kontor har siden påsken holdt åben på alle helligdage for turister og lokale fra kl. 10 til 14 – og allerede på dette tidlige stadie har der været mange besøgende. Sidste år besøgte flere tusinde Turist-Info, så der er ingen tvivl, der er stor behov for at også Aalbæk servicerer turisterne samt mange af de lokale der også benytter lokaliteterne.

Turistkontoret styres af frivillige ulønnet arbejdskraft både bestyrelse og de der varetager bemandingen af kontoret. I øjeblikket består bemandingen af 13 frivillige der skiftes til at holde det åbent – men der vil altid være plads til at nye med interesse i service-nivauet i Aalbæk, giver en hjælpende hånd.

Sponsorstøtte fra erhverv og private

Men kontoret ville ikke kunne drives uden de mange sponsorater, der ydes fra byens erhvervsdrivende og private støttere. Turistkontoret er afhængig af medlemskaber og de fleste erhvervsdrivende i Aalbæk og omegn støtter op om kontoret med flotte bidrag.

Ligeledes er der stor støtte fra private. I år kan private bidrage med et personligt medlemskab på 125,- kr, eller et familiemedlemsskab på 200,- kr. Bidrag kan sættes ind i bankerne i Aalbæk eller man kan komme indenfor på kontoret på Sdr. Havnevej med et bidrag.

Sidste år modtog turistforeningen et tilskud på 7.500 kr. fra Aalbæk Borgerforening – til forbedring af de fysiske rammer – primært udvendig, samt til bedre skiltning. Dette arbejdes der på.

Turistkontoret har i årene også stået for cykel-udlejning i samarbejde med Hjortnæs Cykeludlejning. I år har Hjortnæs valgt at støtte med et stort flot sponsorbidrag og i stedet henviser turistkontoret udlejning af cykler til Hjortnæs Cykeludlejning på Centralvej.

Udstilling af kunstnere

Aalbæk Ny Turistforenings kontor på Havnevej rummer foruden kontor og turistinformation med brochurer fra Ålbæk og omegn, Nordjylland samt resten af Danmark også lokaler til udstilling/salg af kunstværker. Forskellige kunstnere udstiller bl.a. glas, malerier m.v. Her går en del af salgsprisen til Aalbæk Ny Turistforening.

Turistinformationen vil i øvrigt gerne have kendskab til arrangementer, der afholdes af områdets foreninger, spejdere, erhverv m.v. således, at kendskabet til disse arrangementer kan bringes videre til gavn for alle.

Sommerstart og sommeråben

Fra og med søndag 28. juni har Turistkontoret åben hver dag i sommerferien fra kl. 10 til 15. Her er både turister og lokale velkommen til at komme ind til en snak og få nogle ideer til ferien i de mange brochurer der findes på kontoret.

Søndag 28. juni er Aalbæk klædt i sommertøjet med arrangementet Sommerstart. Hele byen syder at sommeraktiviteter og bl.a. på Centralvej er der loppemarked med boder. Her finder man også Aalbæk Ny Turistforening med en bod bl.a. med lotteri.

Så der er al mulig grund til at besøge Lysets Landsby – 9982 Ålbæk.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turist-Info i Lysets landsby - Ålbæk er populær blandt turister og lokale' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger