Sjælden fugl set på Grenen

Fotograf: Henrik Højholm fra Holte.

Sjælden fugl set på Grenen

26. maj 2015 - kl. 20:20 - af

Nyt fra Grenen Fuglestation: Østlig hvidskægget sanger fundet nær Drachmanns Grav på Grenen.

Den lokale birder Rolf Christensen fra Grenen Fuglestation fandt tirsdag morgen kl. 08.24 en ung han østlig hvidskægget sanger i et træ tæt på Grenens sydlige kyst mellem Drachmanns Grav og Verdens Ende.

Han kaldte straks folk på Verdens Ende over walkie talkie, så efter ca. 3 minutter var de første af 25 gæstende mandlige birdere fra hele landet nået frem, og i timerne frem til ud på eftermiddagen nåede ca. 75 birdere at få set denne lille, sjældne sanger fra de østlige dele af Middelhavet. Fuglen var dermed trukket ca. 2.000 km. for langt mod nordvest.

En birder fra Vejle tog turen til Skagen for at se fuglen.

Hvidskægget sanger er set 65 gange i Danmark, men hvor mange der er østlige eller vestlige hvidskæggede sanger er stadig under opklaring, og disse to racer regnes flere steder som selvstændige arter.

Der er hermed gjort 8 fund i Skagen af denne spinkle, 12-13 cm. lange, smukke sanger med hvidt “skæg”, rød strube og blågrå overside.

 
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sjælden fugl set på Grenen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger