
Mette Bøgh Jensen foran Skagens Museum.
Kunsttur på to hjul
18. juni 2015 - kl. 13:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Inspektør ved Skagens Museum, Mette Bøgh Jensen, er kun en af dejligt mange skagboer, der hver dag cykler til og fra arbejde. I dag torsdag den 18. juni hopper hun dog sammen med Villy K. Hansen fra Naturstyrelsen i sadlen i embeds medfør, når godtfolk inviteres en tur i skagensmalernes fodspor – på cykeltur til Damstederne og Skagen Klitplantage.
Det er en tur, der altså går ud til kysten og gennem sandflugtslandskabet; et fantastisk naturområde hvor man kan se flere af de steder, hvor skagensmalerne fandt deres motiver, og som i dag næsten ser ud som de gjorde på deres tid. Et ganske tilgængeligt område, ikke langt fra P.S. Krøyers og Laurits Tuxens boliger. Villy K. Hansen vil fortælle mere om naturen mens Mette Bøgh Jensen vil udpege nogle af de steder, som inspirerede skagensmalerne. Undervejs stopper man ved gode udsigtssteder, og deltagerne opfordres derfor til at medbringe kaffe eller lign. til pausen.
Turen starter foran Skagens Museum på Brøndumsvej 4, og varer fra kl. 19.30 til ca. 22.30. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunsttur på to hjul' til en bekendt