Regentparret støtter Verdensballetten for 3. år i træk

Foto: "Côte a côte" (Ved din side) efter Prins Henriks digt. Dansere: Francesca Hayward & Thomas Whitehead (The Royal Ballet of London) Verdensballet 2014

Regentparret støtter Verdensballetten for 3. år i træk

20. juni 2015 - kl. 10:19 - af

Igen i år har Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond valgt at støtte Verdensballetten. Det er 3. år i træk at Regentparret har valgt at donere penge til forestillingerne med dansere fra Londons Royal Ballet og danske operasangere. Tildelingerne har været ligeligt fordelt mellem Skagen og de andre steder Verdensballetten danser – i år bl.a. Møllerup Gods ved Aarhus.

Det er en stor ære at modtage en donation fra Regentparrets fond, og meget sjældent at fonden tildeler støtte til samme projekt to år i træk.

At Verdensballetten er blevet tilgodeset tre år i træk er derfor noget helt særligt, og vidner om Regentparrets store interesse og kærlighed for Verdensballetten.

Både Regentparret og Kronprinsparret har overværet Verensballettens forestillinger. Sidste års forestilling bød på en helt ny ballet skabt af bl.a. Prins Henrik. Prinsgemalens digt skrevet til Dronning Margrethe – ”Ved din side”, dannede sammen med musik af Fauré fundamentet for en ny koreografi skabt af den engelske koreogfra Kristen McNally. Balletten blev en stor succes, Berlingske kvitterede med 5 stjerner og kaldte pas de deux´en for ”Et enkelt og helstøbt lille værk”. Publikums begejstring var stor, og efter mange opfordringer har Verdensballetten valgt at sætte balletten på programmet igen i år. Lydbilledet er ligesom sidste år Prins Henriks egen oplæsning med underlægning af Faurés musik sat sammen af lydkunstneren Katrine Ring.

Årets special guest kommer fra Mariinskij Balletten i St. Petersborg.

Xander Parish heder han og er den første englænder nogensinde, der danser med dette berømte og historiske kompagni. Det var på Mariinskij Teatret at en lang række af de kendteste balletter – bl.a. Nødeknækkeren og Tornerose, fik sin førsteopførelse, og kompagniet har en stor og lang tradition bag sig og regnes i dag for et verdens mest prestigefyldte.

Årets operasanger er Kgl. Operasanger Peter Lodahl der sammen med Jens-Christian Wandt synger arier og scener af bl.a. Puccini, Bizet og Bernstein.

Billetsalget til Verdensballet i Skagen er i fuld gang og der er som altid stor interesse for billetterne.

Info m.m.: www.verdensballet.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regentparret støtter Verdensballetten for 3. år i træk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger