En underholdende og unik oplevelse mellem fjer og strømpebånd

En underholdende og unik oplevelse mellem fjer og strømpebånd

26. juni 2015 - kl. 8:18 - af

Hver torsdag i juli måned er der mulighed for at få en unik og intim oplevelse i private omgivelser i Skagen.

Det er tidligere Bakkesangerinde, syngepigen Charlotte Emmery, der bringer latter og toner ind i det idylliske galleri på Bertelsvej i Skagen, hvor der er lagt op til en festlig aften i intime og kunstneriske rammer, med et stærkt humoristisk og stemningsfyldt showforedrag, der kombinerer sange og viser med anekdoter og pikanterier.

Foruden at være lektor, guide, coach og foredragsholder, har Charlotte Emmery underholdt med sit forrygende show i det meste af landet, og nu har man så chancen for at opleve det i Skagen hver torsdag i juli måned med et farverigt, livsbekræftende og hylende morsomt showforedrag om mænd, mennesker og livet på de skrå brædder.

Sangglæden og kærligheden til Bakkens sange, kommer ikke fra fremmede, da Charlottes morfar har skrevet tekster til nogle af sangene, bl.a. ”Ka’ du ikke få den højre op, Marinus” og hendes righoldige garderobe af imponerende kjoler er med til at skabe den rigtige stemning. Der bliver rig mulighed for at beundre både fjer og strømpebånd.

Så kan det ikke blive hyggeligere….

Som så mange andre ting, kommer der noget godt ud af en snak over hækken. Når Charlotte tager fra Frederiksberg og til Skagen, og det gør hun rigtig tit, så bor hun som nærmeste nabo til familien Stig, og i tilknytning til det gamle Plesnerhus på Bertelsvej 5 i Skagen, har maleren Lone Stig sit store atelier, som gennem tiderne er blevet brugt til mange sjove ting. For at gøre en lang historie kort, blev Charlotte og Lone hurtigt enige om at lave et show i atelieret, når Charlotte alligevel var i Skagen hele juli måned og så var der ikke langt fra tanke til handling.

Showet kører hver torsdag kl. 20 og der er kun plads til 35 personer pr. aften.

Aftenen indledes af maleren Lone Stig, som fortæller lidt om sine malerier og den spændende historie om det idylliske Plesnerhus, som tidligere har været badepension. Derefter starter showet, som varer til ca. kl. 22 – men der er plads til ekstranumre.

Hvis man vil sikre sig en billet, er billetbestilling nødvendig på 40741420 el. på mail fam_stig@post.tele.dk.

For virksomheder, foreninger og private, kan der bestilles ekstra show efter aftale.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En underholdende og unik oplevelse mellem fjer og strømpebånd' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER