Læserbrev: Hjertestop /akuthjælp

Læserbrev: Hjertestop /akuthjælp

26. juni 2015 - kl. 7:44 - af

Her i byen har vi i sommermånederne et akut beredskab / akutbil, det har vi om nogen brug for, ikke kun til turister men til os alle , fra hele verden besøger de vores by. Kan vi være trygge ?

Sankt Hans aften var der et hjertestop, der var brug for hjælp , heldigvis var der læger tilstede og der blev med det samme givet hjertemassage, med et kompetent team, tak til jer i var fantastiske.

Hurtigt fandt vi på mobilen en liste over hjertestartere, kunne se der var en ved toiletbygningen, men det var en førstehjælps boks, med en mobil uden virkning ( lå i 3 dele) samt en førstehjælps kasse, hjertestarter er i livredderhuset som var opstillet dagen før, men dog kun tilgængelig indtil kl. 19.00. Så videre til næste hjertestarter, nu var der gået ca. 15 min. Falck og Akutbil ankommer, med hjertestarter.

Det er uforståeligt Østre Strandvej ikke er spærret for bilkørsel, det var den altid førhen, så ambulance og brandbiler kunne komme til. Heldigvis var et par mænd hurtig til at få biler omdirigeret og få folk væk fra gaden.
Stor opfordring til,at vejen igen lukkes for biler den aften.

Akutbil var efter min opfattelse ikke noget vi kunne undvære i Skagen, var dog ikke klar over hvordan den fungerer, troede da de havde Adrenalin med og kunne give det ved et hjertestop, men sådan var det ikke .

Der blev råbt i højtaler om nogen havde det på sig, og heldigvis var der det. Tak for du udleverede det så hurtigt, flot.

Er det virkelig sådan at akutberedskab er bemandet med behandler som ikke må/kan give adrenalin, for så er vi da dårligt hjulpet .

Paramedicinere kom ca.20- 30 min efter opkald til alarmcentralen.

Alle ved hvert minut tæller ved hjertestop, så nu må i politikere altså holde op med at sparer her, vi må have et beredskab så vi kan være trygge.

Jeg foreslår vi laver byrundtur med visning af hjertestarter, så alle som har lyst ved hvor og hvordan de fungerer.

Jeg håber vejen igen kan lukke den ene aften om året for bilkørsel ( undtagelse for dem der bor på vejen.)

Jeg håber politikerne får øjnene op så vi igen får kompetente behandlere døgnet rundt hos Falck.

I håb om det lykkedes for fremtiden, så vi kan rede menneskeliv.

Britta Jensen
Vikingbanke
Skagen.

15 kommentarer til “Læserbrev: Hjertestop /akuthjælp” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

15 kommentarer til “Læserbrev: Hjertestop /akuthjælp”

  • Jesper pedersen

    Jeg syntes efter at ha læst alle kommentarerne at folk de nærmest mundhugges over hvem der ved mest om medicin læger akutbiler falk folk osv!en mand måtte lade livet fordi den rette hjælp ikke var eller kunne Være tilstedeværende og hvorfor så det?ja nogle må ha et ansvar!hvem bestemte at akutbilen i Skagen skulle sløjfes?efter vi kom under Frederikshavn kommune skal jeg da lige love er sket ændringer både her og der!kommunen skal spare og spare og hvad skal det ikke ende med at flere skal lide samme skæbne som den stakkels mand..Jeg kan ikke forstå det.med alle de turister der er i byen her om sommeren skal vi da ha et ordentligt beredskab.hvad hvis frederikshavnerne ikke havde nogen akutbil til hverdag ..Det jeg mener vi er nok flere her oppe i lille skagen i sommer sæsonen end der er indbyggere i hele Frederikshavn og omegn ..

  • John Nebbelunde

    Martin ?
    Der er meget rigtigt i det du forklarer omkring Adrenalin. Som jeg har oplevet brugen af dette stof (på en skadestue som portør) er det ofte det sidste forsøg af lægen, at få hjertestoppatienten til live, ved at sprøjte direkte ind i et hjertekammer.
    Til at begynde med arbejder vi med massage og ventilering, indtil lægen vælger at “støde” herefter gentages som før til næste stød osv.

    Derfor forstår jeg ikke helt hvad den gode Britta skriver om hidkald af adrenalin,det er der jo ingen mennesker der løber rundt med? Du må jo mene adrenalin i pilleform? og det kan man jo ikke give en bevidstløs person, synes det lyder lidt panikagtigt,
    Heldigt der var læger til stede, men de render jo heller ikke rundt med sprøjter af den slags.
    Der må samtidig ha’ været iphones nok derude til at kalde 112 med?

    Og så er det fint nok med hjertestartere, men “Torso” skal jo blottes for at bruge den rigtigt? Havde det nu væeret en dame ??

    For vi almindelige mennesker, er det kun at komme igang med hjertemassage omgående og hertil vil jeg gerne tilføje, at der ved enhver hjerte starter også som minimum burde være en såkaldt “Pocket ambu mask” pris 3 US dollar.
    Har jeg lidt ret Martin?

    ps. jeg befandt mig ved rejefabrikken, da alt dette skete.

    mvh.
    John Nebbelunde

  • britta jensen

    Dejligt så mange har kommenteret på mit læserbrev.
    Jeg vil dog lige tilføje lidt til nogle af disse kommentarer.
    Først vil jeg rose vores beredskab i Skagen, de gør alle en stor forskel hver eneste dag, de har et stort fysisk og psykisk krævende arbejde, det gælder Falck reder ,Behandler , Paramediciner, Brandfolk og Politi.
    Jeg ved de alle gør alt hvad de kan , med det mandskab der er til rådighed, når jeg skriver jeg håber politikerne får øjnene op, så vi igen får kompetente behandlere døgnet rundt, er mit håb , vi igen må beholde akutbil hele året.
    Jeg kunne dog ønske vi kunne få paramediciner til Skagen, da jeg kan se de mangles især ved hjerte stop.
    Det var trist for Skagen, da samarbejdet med læge akutbilen fra Flådestationen ophørte. Jeg er ikke klar over om der på nuværende tidspunkt er læger tilknyttet akut udekørende beredskab i Frederikshavns kommune? jeg tror det ikke.
    Ang. Adrenalin var det nu ikke mig der havde noget med det at gøre, men lægen som behandlede patienten, derfor bad man over højtaleren om det. det var grunden til jeg ikke kunne forstå Falck behandlere ikke havde det med.
    Ganske rigtigt som Klaus skriver gives Adrenalin til allergiske reaktioner . (anafylaktisk chock ) men midlet anvendes endvidere ved hjertestop, ved at stimulere hjertets pumpefunktion og få blodkarrene til at trække sig sammen samt udvide de små bronkiegrene. da det jo var en læge som bad om det, må hans vurdering være, at i dette tilfælde var der brug for at behandle med Adrenalin.
    Da det er politisk bestemt vi ikke længer skal have et optimalt beredskab, ja så må vi nok arbejde videre i håb om det lykkedes , så vi igen for tryghed i Skagen.
    Så vi må have akutbilen døgnet rundt, vi kan ikke undvære den .
    Først lukkede de Sygehuset ,så lægeberedskabet fra flådestationen, og nu vil de ikke længer have akutbehandlere , hvad tænker i politikere dog på ?
    Hvor mange skal vi miste ? inden der gøres noget.
    Som John skriver vi har ikke en chance. Måske kunne man sende en helikopter , da en tur til Ålborg er meget anstrengende , og vi er jo blevet udkants Danmark ,så mon ikke det var et godt bud.
    Sankt Hans aften , var der heldigvis flere læger til stede, som behandlede med det samme, jeg kunne ønske vores praktiserende læger kunne ansættes til en vagt turnus , hvis de har mulighed og lyst til det og vil indgå i samarbejde med behandlere/ Falck reder, således en læge kunne rykke ud til ulykker og hjertestop. Det er nok ønsketænkning
    (Kommune kassen er sikkert tom.)

  • britta jensen

    Til Lotte Sørensen.
    Tlf. samledes på stedet samme aften, inden skabet igen lukkedes.
    Hilsen
    Britta Jensen.

  • Lotte Sørensen

    Til Britta Jensen.

    Lidt information omkring den røde førstehjælpsboks.Den hænger der fordi blå flag kræver det og telefonen deri er uden simkort og kan derfor kun bruges til at ringe 112. Da jeg har opsynet med disse bokse, var jeg nede og tjekke og telefonen var hel og virkede som den skulle. Så det med 3 dele og uden virkning forstår jeg ikke.

  • John Nebbelunde

    Måske har Skagen i virkeligheden mere brug for en “Akut Modtagelse” der jo sagtens kunne være indrettet på det gamle Skagen sygehus!! det ville være en god erstatning for en akutbil, for er det først sådan at en “hjertestop patient” Skal køres til et ordinært sygehus, har denne patient ikke en kinamands chance for at overleve, alt ud over 10 – 15 min. så er det slut! (erfaring som tidligere portør)

    jeg fatter simpelthen ikke hvad politikere tænker på i disse tider.

    mvh.
    John

  • Allerførst stor medfølelse til Erik Skougårds familie.
    Kampen for akutbil bør selvfølgelig fortsætte ,men beklageligvis var der jo Sct.Hans aften maximal beredskab i Skagen ,så det er konditionerne for os der bor her sommer og vinter.Tak for trygheden region Nordjylland !!!!!!!

  • Jeg kan ikke lade være med at kommentere, denne tråd. Vil gerne kondolere til de pårørende først.
    Mange hjertestartere er desværre låst inde, så efter kl. 18 om aftnen er der ikke mange muligheder, hvis man skal bruge en sådant. Har været på kursus i brug af hjertestarter, og har forelagt problematikken med at hjertestarterne er låst inde f.eks. en butik og har spurgt om man må smadre et butiksvindue for at komme ind til “starteren” – men kursuslederne henvise til at det må man ikke, så har vi ikke mage frit hængende hjertestartere i byen – jeg kender kun til et sted i byen hvor den hænger ude i det fri. Det kan komme til at koste yderligere liv. Så kæmp for at få genindført vores akutbil i Skagen udover de 3 sommermåneder

  • Finn Bloch-Larsen

    Desværre overlevede patienten ikke.Jeg kondolerer hermed til de pårørende.

  • Til info har en ambulance heller ikke adrenalin på vognen, kun hvis der er en Paramediciner ombord. Kæmp for flere Paramedicinerbiler!!!

  • Utrolig sørgeligt at denne episode har kostet et menneskeliv.

    Britta Jensen.
    Som menig Falckredder(og andre udbydere for den sags skyld) må man ikke indgive adrenalin i tilfælde af hjertestop. Det bruges i stedet mod anafylaksi, altså en allergisk overreaktion som man kan dø af, hvis ikke behandlet korrekt.
    Adrenalin findes derfor som kompetence hos ALLE ambulancebehandlere(ambulance) og akutreddere(akutbil). Denne adrenalin som behandlere og akutreddere kan indgive mod anafylaksi gives i musklerne og vil kun have en meget lille effekt på hjertemuskulaturen(som du ønsker at påvirke ved hjertestop). Derfor bruges det IKKE ved hjertestop på denne måde.

    At administrere adrenalin til hjertestop er forbeholdt Paramedicinere og læger, som har muligheden for at indgive dette direkte i blodbanen. Adrenalin er et meget potent stof som dog ikke kan udrette mirakler, det har således aldrig reddet nogen i sig selv! Det der redder folk med hjertestop er Hurtigt at starte Hjertemassage og fortsætte indtil der kommer en hjertestarter frem!!

    Efter min mening er det en katastrofe for skagen at akutbilen bliver fjernet. Det er desværre set før og med tragisk udgang.

  • E.M.B.Jakobsen

    Hvem er den ansvarlige for disse mangler? Det er ikke nok at skrive i avisen, nu synes jeg det er på allerhøjeste tid, den ansvarlige bliver konfronteret direkte. Avisomtalen er ok, men det er jo ikke nok, der skal handling og ansvar på det her.

  • Bare til Info- akutbilen har adrenalin med- men dette er ikke beregnet til hjertestop- men mod en svær allergisk reaktion – det gives i mindre dosis i en såkaldt epipen og ikke som ved hjertestopsbehandling hvor det gives i en såkaldt venflon direkte i en blodåre.

    At give adrenalin mod hjertestop, er kun en kompetence en læge, eller paramediciner har med.

    Syntes du angriber akutfolkene med, at ønske I igen fik komptetente behandlere igen. adrenalin har aldrig været en kompetence som akutredderne har haft til behandling af hjertestop.

    Bare for at få facts på plads inden Skagens beboere, får indtrykket at at akutfolkene har færre kompetencer nu, end de havde før.

    Hilsen Klaus

  • Aase L. Nielsen

    Fuldstændig enig med Britta, men var da også sikker på, at Adrenalin var fast medicin i Akutbilen. Endnu engang har vi set hvor galt det kan gå. Så en opfordring til og genoverveje Akutberedskabet i Skagen, og IKKE kun i sommermånederne til glæde for turister, hvad med vi andre fastboende, som sætter liv og lemmer på spil!!!!

  • Helle Christensen

    Som tillæg til ovenstående indlæg kan jeg oplyse, at hovedparten af det udekørende personale i hjemmeplejen kører rundt med en hjertestarter i bilen, men KUN alarmcentralen må/skal bestemme hvornår nærmeste bil skal sendes afsted med hjælp. Og hvorfor det ikke skete, har jeg ingen forklaring på.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Hjertestop /akuthjælp' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER