Litterær cabaret i Drachmanns Hus

jesper Hegaard og Poul Bernth er klar til en festlig aften på onsdag.

Litterær cabaret i Drachmanns Hus

29. juni 2015 - kl. 11:43 - af

Sæsonen i Drachmanns Hus er kommet godt fra start for Drachmann-Kvartetten. Interessen er som sædvanlig stor, og folk hygger sig og mange er interesseret i at høre om den store danske digter.

   På onsdag den 1. juli er titlen på aftenen ”Vin, kvinder og sang, og det program har gennem flere år været et af de populæreste programmer.

   Det er en litterær cabaret, og det kan måske lyde lidt højtideligt, men betyder kun, at programmet er sammensat af tekster, som er skrevet af forskellige digtere. I dette tilfælde tekster af Holger Drachmann, Sigfred Pedersen, Hans Hartvig Seedorf og Nis Petersen.

   Der er lagt op til en hyggelig og glad aften med store muligheder for at synge med på kendte sange og viser samt at høre digte af de fire digtere.

   Drachmann-kvartetten består af ægteparrene Ann-Mare Gabrielsson og Jesper Hegaard og Birgit og Poul Bernth.

   I onsdags var der udsolgt, så det vil være en god idé At benytte sig af forsalget   Billetter á 150 kr. kan købes i huset i åbningstiden eller bestilles på mail holger@gabrielsson.dk, og der vil også være billetter til salg ved indgangen..

   Torsdag klokken 12 er der causeri i haven. Her vil Poul Bernth fortælle ”Mere om Drachmann og Skagen”, og næste tirsdag fortæller Birgit Bernth om ”Drachmann og damerne”. Det koster 20 kr. + billet til Drachmanns Hus at overvære causerierne.

   På næste onsdag hedder programmet ”en digter og hans lærlinge. Et program, som udover Holger Drachmann omhandler Hans Hartvig Seedorf, Nis Petersen og Tom Kristensen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Litterær cabaret i Drachmanns Hus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger